Her på siden har vi samlet forskellige vejledninger og tilbud til dig som døv. Har du brug for yderligere hjælp, så er du velkommen til at kontakte os på ddl@ddl.dk.
Her finder du nyttige vejledninger og tilbud, der kan hjælpe dig som døv i hverdagen. Uanset om du søger information om rettigheder, tolkning eller andre praktiske emner, er du kommet til det rette sted.
© 2025 Danske Døves Landsforbund – Designet af Aveo web&marketing
Du kan kontakte alarmcentralen via app eller SMS.
Danske Døves Landsforbund og Rigspolitiet har i samarbejde udviklet en app, der gør det muligt at tilkalde politi, brandvæsen eller ambulance uden at skulle sende en SMS eller ringe 112 via en tegnsprogstolk. Du kan bruge appen til både iPhone og android. Appen hedder “Akuthjælp til døve”, og du kan downloade den i Apple Store eller Google Play. Appen er gratis.
Du kan altid kontakte alarmcentralen via SMS, hvis du ikke har en smartphone.
Du sender en SMS med oplysninger om, hvem, hvor og hvad der er sket. Du gør det på samme måde, som ses i dette eksempel:
Hvem: Jens Petersen! Hvor: Rådhusvej 10, 2900 Hellerup! Hvad: Hjertestop, Ambulance!
Når SMS’en er modtaget hos alarmcentralen, får du en kvittering.
Det telefonnummer, man skal sende en SMS til, er fortroligt for at forhindre misbrug, og vi må derfor ikke offentliggøre telefonnummeret på vores hjemmeside. Kontakt os på ddl@ddl.dk for at få udleveret telefonnummeret til SMS.
S!RENEN er Danmarks nye mobilbaserede varslingssystem, der gælder for alle i Danmark – både døve og hørende. Fremover kan du få advarsler direkte på din mobiltelefon, hvis du befinder dig i et område, hvor mange mennesker er udsat for fare.
S!RENEN er udviklet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet. Du kan læse mere om Danmarks nye varslingssystem på www.sirenen.dk.
Se også dette fakta ark for mere information.
Bemærk: Al henvendelse omkring det tekniske aspekt af nye varslingssystem skal ske til Beredskabsstyrelsen eller Rigspolitiet. Som altid svarer Danske Døves Landsforbund selvfølgelig på henvendelser fra dig som medlem, om hvordan nye samfundsændringer påvirker dig som døv.
Hvis du har brug for akut hjælp ved sygdom udenfor din egen læges åbningstid, så kan du chatte eller SMS’e til akuttelefonen i din region. Se herunder, hvordan du gør. Ved akut livstruende situationer skal man altid kontakte 112 via appen “Akuthjælp til døve”.
Mange medlemsforeninger bruger Zoom til foredrag og møder. Herunder finder du en vejledning på dansk tegnsprog til at bruge Zoom.
Fra 2022 modtager du dit medlemskort elektronisk. Medlemskortet kan hentes via appen “Foreninglet”.
Der kan anmodes om at blive fritaget fra elektronisk medlemskort. Se kriterierne her. Hvis du har brug for hjælp til medlemskortet eller har spørgsmål, så kan du kontakte din medlemsforening eller os i Danske Døves Landsforbund på ddl@ddl.dk.
I starten af 2022 spredte sig en bølge af beretninger på Facebook fra døve, der har oplevet den ene eller anden form for overgreb. Nu har vi i Danske Døves Landsforbund (DDL) udarbejdet en samværspolitik i samråd med DDL’s medlemsforeninger og en ekstern jurist. Herunder kan du se ”Samværspolitik” og ”Retningslinjer for brud på samværspolitikken” på både dansk tegnsprog og skrift. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.
I [..] forening arbejder vi målrettet på at skabe et godt psykisk miljø med fokus på samvær og trivsel i trygge rammer.
I [..] forening har vi derfor vedtaget denne samværspolitik, der er en vigtig handlings- og holdningsskabende politik, da vi ikke accepterer, at hverken mobning eller chikane finder sted i foreningen.
I denne politik drejer chikane sig også om seksuel chikane. Politikken handler om mobning og chikane mellem medlemmerne, som finder sted i foreningen.
Det er alles fælles ansvar at tage mobning og chikane i foreningen alvorligt, og vi skal derfor alle være med til at stoppe mobning og chikane, hvis vi oplever mobbende eller chikanerende adfærd fra andre medlemmer i foreningen.
Formålet med denne politik er at bidrage til et foreningsliv i [..] forening, hvor alle frivillige og medlemmer kan trives og føle sig trygge. Det er vigtigt for [..] forening at disse retningslinjer støtter op om at modvirke uacceptabel adfærd, men også at sørge for at skabe en god omgangstone og foreningskultur.
Uacceptabel adfærd finder sted, når medlemmer udviser uønsket verbal eller fysisk adfærd med det formål eller den virkning at krænke en anden persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Uacceptabel adfærd er f.eks. seksuel chikane og sexisme.
Med seksuel chikane menes al form for uønsket seksuel opmærksomhed, som fx kan være:
• Uønskede berøringer
• Uønskede verbale eller skriftlige opfordringer til seksuelt samkvem
• Sjofle vittigheder og kommentarer
• Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
• Uønsket visning af pornografisk materiale
Sexisme er forskelsbehandling på baggrund af køn.
Sexisme er fx:
• Nedværdigende kommentarer, baseret på kønOpfordringer til at bære bestemte former for tøj – eller opfordring til at bære færre/flere tøjdele
• Kontinuerlige og for konteksten irrelevante kommentarer om andres udseende inkl. tøjvalg
• Nedværdigende tiltale på baggrund af køn
• Fordeling af arbejdsopgaver, baseret på køn
Uacceptabel adfærd kan også være andre handlinger som fx:
• Sårende bemærkninger
• Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale fællesskab
• At blive råbt ad eller latterliggjort
• Fysiske overgreb eller trusler herom
• At andre ignorerer en, når man forsøger at spørge om noget eller starte en samtale. Man må gerne venligt stoppe en samtale, man ikke ønsker at videreføre
• Nedvurdering af frivilliges arbejde, deres arbejdsindsats eller deres kompetence på et usagligt grundlag
• Krænkende skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer, herunder på sociale medier
• Ubehagelige drillerier, herunder racistiske handlinger og udtalelser
• Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, handicap, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning.
I [..] forening accepterer vi ikke nogen form for seksuel chikane, sexisme eller anden krænkende adfærd. Det er vigtigt for os at sikre et foreningsliv, hvor frivillige og medlemmer kan trives. Det er alles ansvar at skabe en fælles kultur, hvor alle medlemmer udviser respekt for hinandens lige værd og forskellighed.
Derfor kan ingen former for sexisme eller anden krænkende adfærd tolereres. Det gælder i både foreningens bestyrelse, eventuelle udvalg og ved medlemmernes samvær i foreningen. Og det gælder på ethvert tidspunkt, dvs. såvel i hverdagen som ved festlige lejligheder, hvor alkohol er en del af rammen.
Indtagelse af alkohol eller narkotiske stoffer er aldrig en undskyldning for at have udvist en uacceptabel adfærd.
Alle medlemmer af [..] forening har ret og opfordres til at sige fra, hvis deres grænser bliver overskredet i foreningen.
Det skal respekteres, hvis medlemmer siger fra og udmelder, at en handling er uønsket, også selv om den udøvende selv finder handlingen uskyldig. Stopper adfærden ikke øjeblikkeligt, når der bliver sagt fra, eller har adfærden en sådan grovhed, at andre bør orienteres om adfærden, uanset at der i situationen er sagt fra, kan den forurettede rette henvendelse til foreningens bestyrelse.
Hvis den forurettede ikke føler sig tryg ved at protestere direkte til den person, der har udvist den uacceptable adfærd eller til foreningens bestyrelse, eller hvis den forurettede i situationen, ikke var i stand til at protestere, kan den forurettede kontakte DDL’s Samværsudvalg for at få vejledning og hjælp.
Hvis en fra bestyrelsen er involveret i sagen, kan du henvende dig direkte til DDL´s Samværsudvalg.
Det er frivilligt, om du ønsker at anmelde en overtrædelse af Samværspolitikken. Det kan også være meget individuelt, hvornår man føler, at grænserne for acceptabelt samvær i foreningen er overskredet, men hvis man føler, at Samværspolitikken er blevet overtrådt, så er det vigtigt at få taget en snak om det, så lignende hændelser kan undgås i fremtiden.
Hvert enkelt medlem har ansvar for at forebygge, identificere og gribe ind i forhold til at stoppe mobning og chikane, som de overværer i [..] forening, så hurtigt som muligt.
Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at man ikke bidrager yderligere til situationen, for eksempel ved at grine med. Dernæst er det vigtigt, at man tager afstand fra den uacceptable adfærd, for eksempel ved at henvise til denne politik.
Det er også en god idé at tage en snak med den person, som den uacceptable adfærd var rettet imod, og høre vedkommende, om personens grænser er blevet overskredet. Hvis dette er tilfældet, kan man hjælpe og støtte den forurettede i at rette henvendelse til bestyrelsen eller Samværsudvalget, så der kan gribes ind med det samme.
De sager, der kommer til bestyrelsen eller Samværsudvalgets kendskab, vil blive håndteret konkret efter dialog med såvel den person, som den uacceptable adfærd er rettet imod, og den person, der er beskyldt for at have udøvet uacceptabel adfærd.
Den generelle linje er, at sager skal søges håndteret konkret og således, at både modtageren og udøveren af den uacceptable adfærd finder, at der er lyttet til deres synspunkter, og at sagen er håndteret tilfredsstillende og fyldestgørende i forhold til grovheden af sagen. Målet er, at begge parter kan komme godt videre med deres respektive liv i foreningen, idet udøveren forventes at være blevet klogere på og have indrettet sin adfærd efter, hvor grænsen for uacceptabel adfærd går.
Ved gentagende adfærd og hændelser, hvor der er behov for at reagere med mere end en alvorlig samtale, kan det blive nødvendigt at reagere med en sanktion. Det kan være eksklusion fra [..] forening. Hvordan dette kan ske, er reguleret i [..] forenings vedtægter § XX.
Hånden vil ikke blive holdt over udøvere af uacceptabel adfærd, men sager vil blive håndteret i respekt for persondatareglerne, der kan forhindre, at andre medlemmer kan orienteres om de konkrete sager. Alle medlemmer bør derfor huske på, at blot fordi man ikke hører om en håndtering, er dette ikke udtryk for, at hånden holdes over nogen, eller at sagen ikke håndteres.
I døveforeningen bør alle reagere overfor uacceptabel adfærd, herunder sexisme og anden adfærd, som ikke er i overensstemmelse med døveforeningens Samværspolitik.
Hvis man har været udsat for, eller er vidne til en hændelse i foreningen, der er et alvorligt brud på Samværspolitikken, bør man først og fremmest tage kontakt til egen døveforenings bestyrelse.
Hvis man ikke føler sig tryg ved at tage kontakt til bestyrelsen eller henvendelsen ikke bliver behandlet som ønsket, kan man tage kontakt til DDL´s Samværsudvalg.
Samværsudvalget vil herefter overtage sagen og kvittere overfor den anmeldende. Såfremt den anmeldende anmelder på vegne af en anden, kvitteres over for begge. Sagen kan herefter føre til en påtale overfor udøveren af den krænkende handling. Den/de, der har indberettet sagen, vil blive orienteret om, hvilken reaktion, det har medført.
Såfremt hændelsen har en karakter, der taler for en politianmeldelse, vil Samværsudvalget vejlede anmelderen i denne proces.
Ved brud på de regler, der er beskrevet i Samværspolitikken kan døveforeningens bestyrelse/Samværsudvalget efter fornøden undersøgelse af sagen give en påtale, som bliver ført til referat.
Døveforeningens bestyrelse/Samværsudvalget følger op efter et år i forhold til både den udøvende og den, der har været udsat for grænseoverskridende adfærd.
Gentagende brud på Samværspolitikken eller brud, som har en karakter, der ikke er forenelig med et fortsat medlemskab af en døveforening, bør føre til en reaktion i samarbejde med Samværsudvalget, hvor der ses på foreningens mulighed for at beslutte eksklusion på generalforsamlingen, jf. foreningens vedtægter.
Sagsbehandlingen dokumenteres skriftligt i en protokol under hensyntagen til de digitale borgerrettigheder som beskrevet i GDPR/Databeskyttelsesloven.
Den forurettede har hånd i sagsgangen inden for de rammer, der gives af nedenstående beskrivelse. Dette indebærer, at når der sker en anmeldelse om uacceptabel adfærd, vil den videre proces, f.eks. hvem Samværsudvalget taler med og på hvilket tidspunkt, blive tilrettelagt i tæt dialog med den forurettede.
Formålet hermed er, at pågældende løbende har indsigt i, hvor Samværsudvalget er i processen, og at pågældende på ethvert tidspunkt i processen kan beslutte, at Samværsudvalget ikke skal gå videre med sagen. Som beskrevet nedenfor, er det dog udelukkende Samværsudvalget, der beslutter, om og i givet fald hvordan sagen skal sagsbehandles, herunder hvilken sanktion, der skal iværksættes.
Samværsudvalget kan aldrig behandle strafbare handlinger. Strafbare handlinger håndteres af politi og domstole, men Samværsudvalget kan rådgive og vejlede samt hjælpe med at få en formodet straffelovsovertrædelse anmeldt.
Den anklagede har ret til at vide, af hvem og hvad han/hun er blevet anklaget for. Den anklagede skal også høres og have sine synspunkter sagsbehandlet.
Bestyrelsen eller Samværsudvalget kan ikke give den ene af to parter i en sag fortrinsadgang til at måtte benytte en forening, medmindre der foreligger et polititilhold eller en dom for et forhold, det ene medlem har begået mod det andet medlem i foreningsregi.
Hvis en hændelse, foregået i en lokal døveforening, bliver anmeldt til politiet, kan Samværsudvalget efter en konkret vurdering henstille til den lokale døveforening, at anmelder og sigtede/tiltalte ikke må komme i foreningen på samme tid, så længe sagen verserer, men Samværsudvalget kan aldrig gøre sig til dommer i en sag, der er overgivet til politiet.
Alle oplysninger kan deles mellem Samværsudvalgets medlemmer medmindre den person, der er blevet udsat for uacceptabel adfærd, eksplicit giver udtryk for, at sagen alene ønskes håndteret af den ene person, der er blevet kontaktet. Såfremt den anmeldende person vælger, at kun ét medlem af Samværsudvalget må få oplysningerne forelagt, vil medlemmets handle- og håndteringsmuligheder være meget begrænset.
Videregivelse af oplysninger om uacceptabel adfærd, både hvis det er noget, der er gået ud over én selv, eller det er noget, man har overværet, skal ske på en sådan måde, at kun Samværsudvalget får kendskab til oplysningerne og får kendskab til identiteten på anmelderen.
Hvis anmelderen eller forurettede ønsker fuld anonymitet, vil dette kunne begrænse eller umuliggøre Samværsudvalgets muligheder for at få sagen tilstrækkeligt belyst, og vil dermed kunne begrænse eller umuliggøre Samværsudvalgets muligheder for at sanktionere alvorlige brud på samværspolitikken.
Videregivelse af oplysninger om uacceptabel adfærd, hvor Samværsudvalget ikke kender til identiteten på pågældende, der har videregivet oplysninger, vil kun i helt ekstraordinære situationer blive sagsbehandlet.
Når Samværsudvalget modtager oplysninger om uacceptabel adfærd, drøfter Samværsudvalget den videre behandling af sagen. Til brug for belysning af sagen vil der typisk skulle gennemføres samtaler med den, der har videregivet oplysninger og med den person, der beskyldes for at have udøvet uacceptabel adfærd.
Såfremt anmelderen udtrykkeligt har bedt om, at sagen kun håndteres af en enkelt person i Samværsudvalget, bliver henvendelsen registreret med anmelderens sigte på anonymitet for anmelderen, men de konsekvenser, det har for sagsbehandlingen som beskrevet ovenfor.
Der vil endvidere, afhængig af karakteren af adfærden, kunne gennemføres samtaler med eventuelle vidner. Hvis der findes anden bevismæssig dokumentation end vidneudsagn, skal dette inddrages i vurderingen af sagen.
Samværsudvalget vurderer oplysningerne og træffer på dette grundlag en afgørelse i overensstemmelse med sanktionsbestemmelserne.
Afgørelsen kan også være, at Samværsudvalget ikke foretager sig yderligere, f.eks. fordi sagen ikke kan blive tilstrækkeligt belyst (eksempelvis hvis anmelderen ikke ønsker, at pågældendes identitet bliver kendt for andre end Samværsudvalget) eller fordi bevisets stilling er uklar (eksempelvis fordi det er ord mod ord, og der ikke findes yderligere forhold, der kan belyse sagen).
Samværsudvalget kan, afhængig af sagens karakter, foreslå, at anmelderen og den, der er beskyldt for at have udøvet uacceptabel adfærd, mødes for at drøfte, hvad der er sket. Deltagelse i et sådant møde skal altid være baseret på frivillighed, og manglende ønske om at deltage skal ikke kunne påvirke karakteren af sanktionen. Mødet kan finde sted såvel under sagsbehandlingen som efter beslutning om eventuel sanktion er truffet.
Oplysninger om forhold, der vurderes at være i strid med lovgivningen (dvs. strafbare forhold), skal efter aftale med anmelderen anmeldes til politiet enten af anmelderen eller Samværsudvalget.
Samværsudvalget kan ikke tage stilling til strafbare handlinger, der er under efterforskning medmindre, det er helt klart og tydeligt, at samværspolitikken er blevet overtrådt. Dømmes et medlem for et strafbart forhold begået mod et andet medlem i foreningsregi vil det som udgangspunkt medføre en indstilling til foreningens bestyrelse fra Samværsudvalget om eksklusion på førstkommende generalforsamling, jf. foreningens vedtægter.
Kun de personlige, herunder personfølsomme, oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen, må registreres. Oplysninger, der ikke er nødvendige for at kunne behandle sagen, slettes inden registrering. Personhenførbare oplysninger gemmes kun, frem til sagen er endeligt afsluttet. Fsva. påtaler betyder det, at de maksimalt må gemmes frem til den opfølgning, der skal ske efter et år.
Når sagen er endeligt afsluttet, skal personhenførbare oplysninger slettes, idet sagen stadig skal være anonymt velbeskrevet af hensyn til at kunne skabe præcedens. DDL vil sørge for at gemme beskrivelserne sikkert.
De personer, som Samværsudvalget har modtaget personlige/personfølsomme oplysninger om, skal orienteres herom umiddelbart efter modtagelsen, herunder om registreringen, formålet med registreringen samt om hvornår oplysningerne forventes slettet. Personkredsen er f.eks. den, der har anmeldt en uacceptabel adfærd, den, som er beskyldt for at have udøvet uacceptabel adfærd, vidner eller andre, der har afgivet oplysninger til belysning af sagen.
For at komme i kontakt med Samværsudvalget kan du benytte følgende muligheder:
• Sikker mail gennem www.ddl.dk
• Videokanaler til DDL
• Gennem DDL’s fællesskabskonsulent
• Hotlinens chatfunktion
• Hvis du vil anmelde anonymt kan det ske gennem en person, som du stoler på som kontakter udvalgte gennem de ovenstående kanaler. Ellers kan du sende en anonym e-mail til ddl@ddl.dk
DDL’s samværsudvalg sidder 3 personer. Den ene er DDL’s fællesskabskonsulent, som mange medlemmer møder lokalt og derfor har mulighed for at kontakte direkte og diskret.
Den anden er DDL’s sekretariatschef, der har ansvaret for, at DDL håndterer henvendelser korrekt og hjælper med at vurdere sagens omfang og karakter.
Den tredje er en ekstern jurist som bistår DDL med at vurdere, hvordan de enkelte henvendelser skal behandles så gældende lovgivning overholdes.
DDL’s fællesskabskonsulent
Brit Holm Andersen
Tlf. 20 90 06 63
E-mail: bha@ddl.dk
DDL’s Sekretariatschef
Claus Staunstrup Nilsson
Tlf. 20 90 06 64
E-mail: csn@ddl.dk
Her kan du se hvor du kan henvende dig for at få hjælp.
Jeg har brug for hjælp til at skaffe tolk
Kontakt døvekonsulenterne – det kan de hjælpe med. At døvekonsulenterne hjælper dig, er dog ingen garanti for at få tolk. Dine chancer for at få tolk er større, hvis du kontakter dem i god tid før opgaven skal finde sted.
Jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvor jeg skal henvende mig for at få tolk
Kontakt døvekonsulenterne – det vil de gerne hjælpe med.
Jeg skal bruge tolk på hospitalet, men de vil ikke give mig selv lov at vælge tolk
Kontakt Døvekonsulenterne. De kan hjælpe dig med at kontakte hospitalet og forklare hvorfor det er vigtigt, at du får lov til selv at vælge tolk.
Jeg vil gerne selv klage over noget. Jeg har selv styr på hvad klagen skal indeholde. Jeg har kun brug for hjælp til at formulere det på skriftligt dansk.
Kontakt døvekonsulenterne. De vil gerne nedskrive det, du siger på dansk tegnsprog. Døvekonsulenterne går dog ikke ind i selve klagesagen.
Jeg vil gerne klage over en tegnsprogstolk eller et tolkefirma
Kontakt tolkefirmaet eller den myndighed, der har bevilliget tegnsprogstolken.
Jeg vil gerne klage over et afslag på tegnsprogstolk
Kontakt DDL. Bemærk at vi klager kun i de sager, hvor vi mener, der er begået en uret mod dig. Fx hvis du ikke har fået tolk i forbindelse med indlæggelse eller behandling på hospitalet. I sjældne tilfælde hjælper vi også med at anke en sag. Det gør vi primært i sager, hvor du har en lovsikret ret til tolk, og hvor der foreligger et skriftligt afslag. Vi henviser dig i nogle tilfælde til Døves Retshjælp, hvis sagen er mere kompliceret, og hvis vi mener, at du vil få den bedste hjælp der. (OBS: Døves Retshjælp holder pause. Vi omstrukturerer Retshjælpen, som vil genopstå i en ny og spændende udgave i 2024. Vi melder mere ud på hjemmesiden og facebook, når vi er klar. Retshjælpen holder pause indtil da, og du kan derfor ikke skrive til Døves Retshjælp i øjeblikket. Vi beklager.)
Jeg vil gerne have hjælp til at klage over at jeg ikke fik lov at vælge tolken på hospitalet
Kontakt DDL. Du har desværre ikke lovsikret ret til selv at vælge tolk på sundhedsområdet, men DDL vil gerne skrive til hospitalet og klage, samt forklare, hvorfor det er så vigtigt at døve inddrages i forbindelse med valg af tegnsprogstolk. Dette kan måske hjælpe fremadrettet.
Jeg har oplevet problemer og vil gerne dele min oplevelse
Kontakt DDL. Send os en kort beskrivelse af dine oplevelser. De eksempler og historier, vi modtager, bruger vi i anonymiseret form i vores arbejde. Det kan ske, at vi vil spørge dig om at stille op til et interview. Det vil du altid kunne sige nej til.
