Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik. Det tales af cirka 20.000 mennesker i Danmark.

Hvad er dansk tegnsprog?

Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik, på samme måde som dansk, tysk og fransk er selvstændige sprog.  

Tegnsprog er ikke internationalt. Danske døve taler dansk tegnsprog. Franske døve taler fransk tegnsprog. To døve fra forskellige lande kan ikke umiddelbart forstå hinanden, ligesom to hørende fra forskellige lande ikke umiddelbart kan forstå hinanden.

Dansk tegnsprog er et minoritetssprog og tales af de cirka 4.000 døve, der findes i Danmark. Dertil kommer fx professionelle og pårørende. I alt vurderes det, at der er 20.000, som taler dansk tegnsprog i Danmark.

Langt de fleste, der taler dansk tegnsprog, kan både læse og skrive dansk. Man kan ikke skrive dansk tegnsprog. Når danske døve skriver, så skriver de derfor på dansk. Mange døve tager en uddannelse på dansk og får tolket undervisningen til dansk tegnsprog.

Dansk tegnsprog er ikke et hjælpesprog, men et fuldt sprog, der hele tiden udvikler sig  ved at blive talt. Og ja, man kan tale om alt på dansk tegnsprog.  Hvis man ikke har et tegn, kan man låne fra andre tegnsprog. Ligesom vi på talt dansk har lånt ordet “smartphone” fra engelsk.

Vil du vide endnu mere om dansk tegnsprog, så besøg Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk sprognævn.

Døves sprogfærdigheder

For døve, der har dansk tegnsprog som modersmål, er dansk et andetsprog. Det betyder, at der kan være stor forskel på døves læse- og skrivefærdigheder, som det også bliver konstateret i en nyere undersøgelse om døves læse- og skrivefærdigheder foretaget af Castberggård (2015). Det betyder således, at nogle døve kan tale, læse og skrive dansk eller flere sprog flydende. Andre døve kan ikke tale dansk, men behersker et eller flere skriftsprog flydende. Atter andre døve taler, læser og skriver og eventuelt også taler dansk og andre fremmedsprog på et begynder- eller let øvet niveau.

Årsagen er blandt andet, at skriftsprog er bygget på talesprog. Når man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, kræver det mere tid at lære at tale, læse og skrive. For hørende børn kan tilegnelsen af skriftsproget være vanskelig nok – men de har normalt den fordel, at de allerede behersker det talesprog som skriften bygger på. Hvis man har dansk tegnsprog som modersmål, har man ikke denne fordel.

Ordene i tegnsprog og de grammatiske regler for, hvordan de kan kombineres til sætninger, er helt anderledes end i talesprog (Carl, 2001; Engberg-Pedersen, 1991). Derfor kræver det mere tid for børn, der er vokset op med tegnsprog, at gennemskue hvad de skrevne ord repræsenterer. Det gælder især bøjningsformer og funktionsord, som ikke altid har nogen direkte modsvarighed i tegnsprog, som til gengæld har andre unikke udtryksformer, som ikke findes på skrift eller i tale. 

For eksempel siger eller skriver man på dansk et ord ad gangen. På dansk tegnsprog kan man derimod godt udtrykke sig i længere vendinger og bøjningsformer med et par tegn, da mimik og tegnrum er indtænkt i sprogets konstruktion. Det betyder at en sætning på dansk tegnsprog nogle gange synes meget kort sammenlignet med en sætning på talt dansk. 

Du kan finde flere eksempler på hvordan dansk tegnsprog er forskellig fra dansk via ovenstående link, som sender dig videre til Afdeling for Dansk Tegnsprog hos Dansk Sprognævns hjemmeside.

Scroll to Top