Aktuelle politiske sager
Det sker i øjeblikket
Her kan du få et overblik over, hvad der aktuelt er i gang på det politiske område i Danske Døves Landsforbund for at sikre døves ret til tegnsprog.
Børn
I dag bliver næsten alle nyfødte børn hørescreenet. Hvis man finder hørenedsættelse af en vis størrelse, bliver forældrene tilbudt at barnet får cochleaimplantat (CI). Som opfølgning på operationen med CI tilbydes barnet og forældrene et treårigt AVT-forløb. Et AVT-forløb er et særligt forløb med intensivt fokus på tale- og høretræning. I AVT lægges stor vægt på forældreinddragelse. Man satser udelukkende på, at barnet skal kunne høre og forstå talt sprog, og der anvendes ikke tegn eller tegnsprog. Et andet af de vigtige principper i AVT-metoden er desuden, at forældrene anbefales at vælge et alment tilbud blandt hørende børn til deres barn. En del af de døvfødte børn opnår et alderssvarende talesprog. Det synes vi naturligvis er positivt.
Der er imidlertid flere ting, som vi i Danske Døves Landsforbund er bekymret for ved indsatsen. Vi er bekymrede for den relativt store gruppe børn, der ikke opnår et alderssvarende talesprog (- eller som vi ikke ved hvordan det går fordi de dropper ud af forløbet) og som vi frygter man i dag taber på gulvet – bl.a. fordi man fraråder familier til døvfødte børn at tale tegnsprog eller bevidst vælger ikke at informere dem om den mulighed. Det sker ud fra en teori om at tegnsprog vil skade eller forsinke den talesproglige udvikling. En teori som der ikke er enighed om blandt forskerne. Tværtimod har WHO i en omfattende rapport fra 2021 konkluderet, at tegnsprog ikke forhindrer eller forsinker den talesproglige udvikling hos døve børn.
WHO peger på den risiko for sproglig deprivation, som døve børn er udsat for, og understreger på den baggrund vigtigheden at børnene får tegnsprog. I DDL har vi samme overbevisning som WHO, at tegnsprog ikke skader, og at det tværtimod kan sikre at alle børn får et sprog. Der er enighed blandt forskere om, hvor vigtigt det er for børnenes udvikling at få et sprog i de tidlige barneår. Vi frygter at en stor del af de døvfødte børn ikke får et fuldt og helt sprog, fordi man venter (alt) for længe med at tilbyde tegnsprog.
Vi mener, at forældrene skal have uvildig information om dansk tegnsprog og de muligheder der ligger heri, så de selv kan træffe sprogvalg på et oplyst grundlag.
Der bør skabes et overblik over hvordan det går alle børnene, og en evaluering af indsatsen skal foretages af en uvildig, videnskabelig instans, der ikke selv har aktier i tilbuddet. Vi arbejder pt. på at etablere et forskningssamarbejde med Københavns Universitet.
I Danske Døves Landsforbund arbejder vi på flere niveauer med at skabe ændringer på dette område. Vi har fx skrevet debatindlæg og skabt omtale af vores synspunkter i medierne samt været i dialog med de relevante styrelser om området – heriblandt Socialstyrelsen, der varetager det højt specialiserede indsats på området. Den højt specialiserede indsats er karakteriseret ved at have særlig viden og kompetencer samt en særlig tværfaglig, -regional, -sektorel såvel som national koordinering af de forskellige dele i indsatsen. Indsatsen kan bestå af en særlig sammensætning af ydelser i form af fx tilpassede metoder, teknologi og fysiske rammer.
Tegnsprogsløft
I 2021 udkom vores rapport: Status på dansk tegnsprog, som blandt andet omhandlede tegnsprogsniveauet hos personalet i dag- og botilbud for døve. Rapporten viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget tegnsprogsuddannelse personalet på de forskellige tilbud får.
Med udgangspunkt i rapporten ønsker forbundet, at der udarbejdes en national standard for hvor meget tegnsprog, personalet skal kunne, hvis man skal kunne kalde sig et tilbud til døve, ligesom vi også ønsker en akkrediteret tegnsprogsuddannelse, som alle tilbud skal kunne benytte.
Tegnsprogs- og skrivetolk
Tegnsprogstolkning gør det muligt for døve at få adgang til samfundets tilbud når det gælder uddannelse, arbejde, sundhed og alt derimellem. Tegnsprog er nøglen til døves integration i det danske samfund. Derfor er tegnsprogstolkning også det område, som vi i Danske Døves Landsforbund bruger flest kræfter på.
Organisering af tegnsprogstolkeområdet
Desværre fungerer tegnsprogtolkeområdet langt fra optimalt, og det skyldes primært organiseringen: Området for tegnsprogstolkning er nemlig sektoropdelt. Det betyder, at den enkelte myndighed skal bevilge tegnsprogstolk indenfor eget område. I praksis vil det sige at den enkelte hospitalsafdeling, kommune eller børnehave skal vurdere om døve må få tolk. Det kræver at man har viden om tegnsprogstolkning og om døve – og det har den enkelte myndighed sjældent. Det betyder at døve langt fra altid får tolk, når der er behov for det.
Vi arbejder med omorganisering af hele tolkeområdet, således at retten til tolk samles i én lov og bevilling og administration af området samles under én myndighed. Med en enkelt myndighed vil man aldrig være i tvivl om, hvor man skal henvende sig for at få tolk. At samle det i en myndighed vil derudover sikre kvalitet i sagsbehandlingen, samt bedre overblik og styring af området – herunder en bedre og mere hensigtsmæssig udnyttelse af tegnsprogstolkeressourcerne. DDL har udarbejdet denne beskrivelse af området.
Fjerntolkning
Som et resultat af det seneste udbud fra Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM), har vi det seneste år oplevet store forringelser på fjerntolkeområdet. Fjerntolkeområdet er også sektoropdelt, og det er kun indenfor DNTM’s område, at man har ret til fjerntolk. Det er således ikke længere muligt for døve at ringe til politi, hospital, kommune eller nogle af alle de andre myndigheder, som man måtte have behov for at komme i kontakt med. I DDL mener vi, at det er helt urealistisk at hver myndighed skal sikre fjerntolkning indenfor eget område. Vi forsøger at påvirke processen i forbindelse med det nye udbud.
Ret til tegnsprogstolk på alle områder, og ret til frit tolkevalg
Der er i dag ikke ret til tolk indenfor alle områder. På flere områder er det udlagt som rent sektoransvar med alle de ulemper det indebærer for tolkebrugeren, der ikke kan henvise til en konkret lov, men skal have en sagsbehandler til at forholde sig til sektoransvarsprincippet. Vi mener at døves ret til tolk skal lovsikres på alle områder, og presser løbende på for at få lovsikret døves ret til tegnsprogstolk.
Desværre oplever vi også, at selv indenfor de områder hvor der er lovgivning, at retten udhules af myndigheder, der ønsker at spare penge, og derfor ikke vil betale fuld pris, eller ikke vil betale for to tegnsprogstolke, når dette er nødvendigt. DDL har i tidens løb hjulpet døve med adskillige ankesager af denne type samt korresponderet med både Beskæftigelsesministeren og STUK vedrørende problemstillingen.
Døve har heller ikke frit tolkevalg på alle områder. Det gælder faktisk kun indenfor få sektorer som arbejdsmarked, uddannelse og til dels det sociale område. På alle andre områder har man ikke ret til selv at bestemme hvilken tolk man vil have til den givne opgave.
Udbud på tolkeområdet
DDL arbejder for at sikre bedre forhold for døve tegnsprogstolkebrugere over hele landet. Det kræver blandt andet at vi holder øje med løbende udbud fra DNTM, for at imødegå at uhensigtsmæssige udbud får fatale konsekvenser for tolkeområdet. Vi sender høringssvar og deltager i møder herom. Her finder du DDL’s seneste høringssvar vedr. udbud.
Døve tegnsprogstolke
DDL arbejder for at flere døve kan få adgang til at bruge døve tolke i forskellige sammenhænge. Vi har sammen med Foreningen Danske Døvblinde (FDDB) afholdt møder med DNTM med henblik på at få en evaluering af erfaringerne med brug af døve tolke. DDL, Høreforeningen og FDDB har faste, årlige møder med Socialstyrelsen og DNTM, hvor vi drøfter sager af interesse på tolkeområdet. På møderne har vi blandt andet drøftet udbud af fjerntolkeområdet og information fra DNTM’s side til borgerne.
