Børn og unge
Døve børn og unge
Hvert år fødes der cirka 100-150 døve børn i Danmark. De har selvfølgelig også ret til dansk tegnsprog.
Dansk tegnsprog
Sundhedsstyrelsen fraråder forældre til nyfødte døve børn at tale tegnsprog i deres kommunikation med barnet. Det er vi i Danske Døves Landsforbund lodret imod. Der er ikke evidens for, at det gavner barnet og barnets talesprogsudvikling at blive frataget tegnsprog. Tværtimod. Flere internationale studier viser, at tegnsprog styrker døve børns sproglige indlæring og forståelse. Senest har verdens sundhedsorganisation, WHO, slået fast, at tegnsprog er nødvendigt for døve børns alderssvarende udvikling. I Danske Døves Landsforbund mener vi, at døve børn har ret til tegnsprog. De lande, vi normalt sammenligner os med, taler både tale- og tegnsprog til døve børn. At et barn vokser op med to eller flere sprog har aldrig været et problem. Det bør det heller ikke være i dag.
Tegnsprog er en menneskeret
Sproglige menneskerettigheder er et begreb som ofte kædes sammen med nationale mindretals ret til at tale deres egen sprog. Det gælder også for døve børn – og er i vid udstrækning også et værn mod sprogligt tab, der har store psykosociale og trivselsmæssige konsekvenser for de ramte individer. Sprogligt tab sker, når børn ikke opnår en fuldstændig beherskelse af et eller flere sprog inden det fyldte 6 år. I yderste tilfælde indhentes sprogtabet aldrig.
Tegnsprog, der tales af tusinder i Danmark, og millioner verden over, giver døve mulighed for at være del af et fællesskab på deres egne præmisser. Derfor skal tegnsprog være et tilbud til alle døve børn – og også unge.
Unge døve
Danske Døves Landsforbund har et ungdomsudvalg (DDUdvalg), der har arrangementer og aktiviteter for døve børn og unge under 30 år. Afdelingen kan kontaktes på ung@ddl.dk – alternativt på ddu@ddl.dk. De har også en Facebookside og Instagramprofil.
