Tegnsprogstolkning
Hvad er tegnsprogstolkning?
Hvad laver en tegnsprogstolk, og hvordan foregår tegnsprogstolkning i praksis? Bliv klogere her på siden.
Tegnsprogstolk
En tegnsprogstolk er uddannet til at tolke mellem tegnsprog og talesprog. Tegnsprogstolke i Danmark tolker primært mellem talt dansk og dansk tegnsprog til døve og taktilt tegnsprog til døvblinde.
I Danmark har vi også døve tegnsprogstolke, der tolker for særlige målgrupper og i særlige situationer. Det kan fx være mellem nationale tegnsprog og taktilt tegnsprog til døvblinde.
Man uddannes også til skrivetolk, der kan varetage skriftlige tolkeopgaver.
Uddannelsen til tegnsprogs- og skrivetolk foregår på KP og er en 3,5-årig professionsbachelor. Læs mere om uddannelsen her.
Tegnsprogstolkning i praksis
Tegnsprogstolke tolker simultant. Det betyder, at tegnsprogtolken tolker til dansk tegnsprog, samtidig med at der tales dansk. Det betyder også, at der ikke kommer lange pauser i samtalen, hvor man skal vente på, at tolken oversætter. Tilsvarende tolker tegnsprogstolken til talt dansk, samtidig med at der tales dansk tegnsprog. Der er derfor kun en meget kort forskydningstid under en tegnsprogstolkning.
Det er vigtigt, at tegnsprogstolken er placeret, så vedkommende kan høre, hvad der bliver sagt, og samtidig sidder overfor den eller de døve, der anvender tegnsprogstolken. På den måde kan døve aflæse tegnsprogstolken og kigge på sin samtalepartner, næsten simultant.
Hvis man aldrig har brugt tegnsprogstolk, så kan det for nogle føles lidt mærkeligt i starten. Som hørende skal du som udgangspunkt tale, som du plejer og direkte til den døve, som du skal kommunikere med. Også selvom din døve samtalepartner ikke har øjenkontakt med dig hele tiden, når du siger noget. Den døve er nødt til at se på tegnsprogstolken for at se, hvad du siger.
Tegnsprogstolken er udelukkende formidler af kommunikationen og deltager således ikke i samtalen. Hvis du kan “glemme”, at tegnsprogstolken er tilstede, så vil du højst sandsynligt opleve, at samtalen flyder som en hvilken som helst anden samtale.
Tegnsprogstolken har tavshedspligt.
(Kilde: Foreningen af Tegnsprogstolke)
Hvor og hvornår kan man få tegnsprogtolkning?
Som døv kan man få tegnsprogstolk til mange forskellige områder: arbejde, uddannelse, sundhed, sociale aktiviteter med mere.
I Danmark har vi sektoransvar. Det betyder, at alle offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres tilbud og ydelser er tilgængelige for for døve. Det vil sige, at det fx er hospitalets opgave at sørge for tegnsprogstolk, når døve er på hospitalet.
Tegnsprogstolk til sociale aktiviteter bevilges af Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM), imens tegnsprogstolkning til arbejde bevilges af landets jobcentre via loven om personlig assistance. Her kan man søge om op til 20 timers tolkning pr. uge. Tegnsprogstolk til uddannelse bevilges af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Danske Døves Landsforbund arbejder på en omorganisering af tolkeområdet, så der fremover kommer en samlet indgang til bestilling af tegnsprogstolkning. Det kan du læse mere om her.