Herunder finder du ti videoer med alt du skal vide om dine rettigheder som tolkebruger på arbejdsmarkedet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor
Når du skal have tolk i forbindelse med dit job, så sker det efter en Lov, der hedder Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Her kan man få bevilget personlig assistance til arbejdspladsen – for døves vedkommende tegnsprogstolk.
Formålet med loven er at ligestille handicappede med andre borgere på arbejdsmarkedet. Tanken er, at man som handicappet borger kan kompenseres for sit handicap ved at jobcentret betaler for en personlig assistent – eller for døves vedkommende en tegnsprogstolk.
Målet med loven er således at ligestille døve med hørende borgere – men reelt er der nogle begrænsninger i loven. F.eks. kan man kun få tolk i max. 20 timer om ugen, hvis man arbejder 37 timer om ugen. Hvis man arbejder mere end 37 timer om ugen, kan man stadig kun få bevilget op til 20 timer om ugen.
Ifølge loven skal du selv kunne udføre de indholdsmæssige dele af jobbet. Det betyder at tolken ikke må overtage eller hjælpe dig med at udføre dele af dit arbejde. Tolkens opgave er alene at tolke for dig i de situationer, hvor det er nødvendigt. Det kan f.eks. være i forbindelse med møder, instruktion, samtaler eller kurser på arbejdet.
Når du starter i job, skal du ansøge om tolk i din bopælskommune. Det sker i jobcentret.
Ansøgningsprocessen er forskellig fra kommune til kommune.
Nogle kommuner har et ansøgningsskema liggende på deres hjemmeside, som skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver. Andre bruger et dialogskema, som udfyldes af kommunen i forbindelse med en samtale med dig. Nogle jobcentre ønsker at få dokumentation for dit hørehandicap, og nogle jobcentre ønsker også at besøge din arbejdsplads, før de bevilger tolk.
Du skal kontakte dit jobcenter, og så skal de vejlede dig om ansøgningsprocessen i din kommune. Hvis du skal til møde med jobcentret, har du ret til tolk til samtalen.
Som døv har du har ret til tolk i forbindelse med dit arbejde. Det fremgår af Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Loven giver ret til tolk i op til 20 timer om ugen hvis man arbejder fuld tid – dvs. 37 timer om ugen. Det er dog langt fra alle med fuldtidsarbejde der får 20 timers tolk om ugen. Hvor meget tolk du kan få, afhænger af dit behov.
Jobcentret skal være med til at sørge for, at dit behov for tolk bliver sat realistisk. Ansøgningsskema og samtale med jobcentret har bl.a. til formål at sikre dette.
Som døv har du ret til tolk i forbindelse med dit arbejde. Det er Lov om kompensation til handicappede i erhverv, der sikrer dig retten til tolk på dit arbejde. Ifølge denne lov kan du max. få 20 timers tolk om ugen, men kun hvis du arbejder 37 timer eller mere om ugen.
Du kan maksimalt få tolk til 20/37 af din arbejdstid. Det betyder, at hvis du arbejder færre end 37 timer, kan du max. få tilsvarende færre timers tolk.
Nogle eksempler:
Eksemplerne viser det maksimale antal timer, du kan få bevilget. Du har dog ikke krav på at få det maksimale antal timer bevilget. Tildeling af tolk sker ud fra en vurdering af det konkrete behov du har på dit arbejde.
Det antal timer, du får bevilget, er et gennemsnit over et kvartal (dvs. 13 uger). Du må altså gerne bruge flere timer i nogle uger, og færre timer i andre uger, bare dit gennemsnit over en 13 ugers periode ikke overstiger din bevilling. Hvis du f.eks. har fået bevilget tolk 10 timer om ugen, må du over en 13 ugers periode bruge i alt 130 tolketimer.
Hvis du bruger to tolke til nogle af dine opgaver, tæller de kun som 1 tolk i forhold til din bevilling. Hvis du har fået bevilget 10 timers tolk om ugen, kan du altså få tolk i 10 timer om ugen – uanset om du bruger 1 eller 2 tolke ad gangen. Nogle kommuner ønsker at du skal give besked på forhånd, hvis du har en opgave der kræver to tolke. Det vil fremgå af din bevilling.
Som døv kan du have ret til tolk til ansættelsessamtaler.
Hvis du er arbejdsløs, er det jobcentret der bevilger tolken, og det gør de efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv.
Hvis du er i arbejde, og søger en anden stilling og er inviteret til ansættelsessamtale, så er det Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM), der bevilger tolken. Det gør de i henhold til Bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap. De betyder at du ikke skal bruge din timebank, og at du har ret til tolk til et ubegrænset antal ansættelsessamtaler.
Forberedelse til ansættelsessamtalen
Som jobsøgende ønsker du måske at ringe til arbejdspladsen inden du søger en stilling, for at få afklaret eller uddybet noget i stillingsopslaget. Eller måske vil du ringe, fordi du har spørgsmål i forbindelse med selve ansættelsessamtalen. Hvordan er dine rettigheder til tolk?
Som arbejdsløs:
Loven er desværre ikke helt klar på dette område. Nogle jobcentre bevilger gerne tolk til forskellige jobsøgningsaktiviteter – også hvis du f.eks. har samtaler eller møder med arbejdspladser i forbindelse med din jobsøgning. Andre jobcentre kan være mere tøvende med at bevilge tolk. Det er vigtigt at du selv bringer spørgsmålet på bane og forklarer din jobkonsulent om behovet for tolk i disse situationer. Du og din jobkonsulent har jo en fælles interesse i, at du kommer i arbejde, og det er vores indtryk, at det også lader sig gøre at få bevilget tolk, hvis man får forklaret det til jobkonsulenten. Hvis du får afslag på tolk i sådanne situationer, er du velkommen til at kontakte DDL.
Hvis du er i arbejde:
Hvis du er i arbejde og søger nyt job, kan du få tolk via DNTM – ikke kun til selve jobsamtalen, men også til eventuelle forberedende møder inden. Som oftest vil der være tale om telefonsamtaler med arbejdspladsen – her får du bevilget fjerntolk, og du skal ikke have bevilget tolken fra DNTM først: du kan bare kontakte fjerntolken direkte. Er der fysiske møder forud for en ansættelsessamtale, vil du også kunne få det bevilget via DNTM.
Som tolkebruger har du ikke kun rettigheder, du har også nogle pligter.
Først og fremmest har du (og din arbejdsgiver) pligt til at give jobcentret de nødvendige oplysninger til brug for jobcenterets behandling af ansøgningen om tolk. Det gælder også hvis der er ændringer i dit ansættelsesforhold, i arbejdsforhold, eller andet der har betydning for udbetaling af tilskud.
Aflysning af tolk
Du skal sørge for at aflyse tolken hurtigst muligt, hvis en tolkeopgave er blevet aflyst.
Hvis du vil aflyse en tolkning, skal du ifølge bekendtgørelsen give besked til din tolkeleverandør senest 5 hverdage, før tolkningen skal finde sted. Så er aflysningen sket rettidigt. Hvis din opgave bliver aflyst eller du bliver syg dagen før, kan du selvfølgeligt ikke aflyse den før opgaven er aflyst eller du er blevet syg, og kommunen vil derfor stadig refundere tolkeudgifterne.
Kommunen kan nægte at udbetale refusion for tolkeudgifter, hvis en opgave er blevet aflyst for sent. Det afgørende er dog, at du kunne have nået at aflyse tolkeopgaven indenfor fristen, men ikke har gjort det.
Dokumentation for at tolkningen er gennemført
Du og din arbejdsgiver har også pligt til at sikre at der bliver indsendt dokumentation for at tolkningen har fundet sted, samt hvilke aflysninger der evt. har været. Normalt vil det være tolken, eller tolkefirmaet, der sørger for dette. Men både du og din arbejdsgiver skal underskrive denne dokumentation, og du har pligt til at tjekke, at oplysningerne, der gives til kommunen, er korrekte.
Tro og love erklæring
Hverken du eller din arbejdsgiver må have økonomiske interesser i tolkningen. Det betyder, at du ikke må vælge en tolk, der er i familie med dig eller din arbejdsgiver. I visse tilfælde må du og din arbejdsgiver heller ikke have venskabelige relationer til tolkeleverandøren. Du må heller ikke vælge en tolk, som er ansat på samme arbejdsplads som dig. Nogle kommuner kræver, at man underskriver en tro og love erklæring om, at man ikke har økonomiske interesser i tolkningen. En tro og love erklæring betyder, at det er strafbart at afgive forkerte oplysninger.
Er der frit tolkevalg på beskæftigelsesområdet?
Ja, ifølge loven skal du selv godkende tolken, så på den måde kan man sige, at der i princippet er frit tolkevalg.
Der er dog nogle begrænsninger: Du må ikke vælge en tolk fra et firma, som du eller din arbejdsgiver har økonomisk interesse i, eller jeres nærmeste familier har økonomisk interesse i. Du og din arbejdsgiver skal underskrive en tro og love erklæring om dette. En tro og love erklæring betyder, at det er strafbart at afgive forkerte oplysninger.
Ofte vil det være sådan, at du selv frit kan vælge hvilket tolkefirma, du ønsker, skal levere tolk til dig på din arbejdsplads (- med de nævnte begrænsninger) Der kan dog være arbejdspladser eller kommuner, der selv har ansat, eller ønsker at ansætte, en tolk. I den situation skal du være med til at godkende den tolk, du skal bruge.
Du har også ret til at vælge, om du ønsker fjerntolk eller fysisk tolk, eller en kombination.
Af loven fremgår det, at der ikke kan bevilges personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen. For døves vedkommende kan der altså ikke bevilges tolk, hvis jobbet er uforeneligt med det at være døv.
Der kan ikke bevilges tolk, hvis den overvejende del af stillingsindholdet ikke kan udføres af dig selv. Et eksempel kan være, hvis du søger et arbejde som hovedsageligt består i at benytte sin hørelse som f.eks. lydtekniker.
Du skal selv kunne udføre det væsentligste indhold i dine arbejdsopgaver, for at få bevilget tolk.
Det er kommunen, der skal vurdere, om indholdet i din arbejdsfunktion vil blive udhulet af de funktioner, der ansøges om tegnsprogstolk til. Tolkens arbejde må ikke have karakter af vikar eller medhjælp i virksomheden, og det er afgørende, at der fortsat er et betydeligt selvstændigt indhold i dit arbejde, når der ses bort fra tolkens arbejde.
Hvis kommunen giver dig afslag på tolk med den begrundelse, at jobbet er uforeneligt med din funktionsnedsættelse, er du velkommen til at kontakte DDL, så vil vi gerne se på sagen.
Du har ret til tolk til kurser og udlandsrejser i forbindelse med dit job, men mange kommuner kræver, at du søger særskilt om tolkning, hvis du skal på kursus eller på udlandsrejse. Vær opmærksom på, at du skal søge inden – og at din ansøgning skal være godkendt inden – du skal på kursus eller ud og rejse. Så vær opmærksom på din kommunes behandlingstid for ekspedition af sådanne ansøgninger.
Kurser
Hvis du er lønmodtager, kan du få tolk under deltagelse i kurser, der er et led i arbejdet, betales af din arbejdsgiver og afvikles i arbejdstiden. Det samme gælder for lønmodtagere, der deltager i AMU-uddannelser, der er et led i arbejdet og finder sted i arbejdstiden.
Hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende, kan du få tolk under deltagelse i kurser, der er et almindeligt led i efter- og videreuddannelsen i din branche.
Dit forbrug af tolk skal derfor som udgangspunkt holdes indenfor dit bevilgede timetal. Din bevilling bliver givet som et ugentligt antal timer – beregnet over en periode på 13 uger. Hvis din bevilling f.eks. er på 10 timer om ugen, må du gerne bruge 30 timer på en enkelt uge, hvis du bruger færre timer i de øvrige 12 uger, så gennemsnittet ikke overstiger 10 timer om ugen.
Hvis din bevilling er under 20/37, har du mulighed for at søge ekstra timer i forbindelse med kursusaktivitet, som ikke kan holdes indenfor det gennemsnitlige timetal, du har fået bevilget.
Udlandsrejser
Hvis du skal på udlandsrejse som en del af dit arbejde, skal du søge jobcentret i kommunen. Vejledningen til kompensationsloven har nogle takster for hvad man kan få i tilskud til forskellige typer af udgifter: transport, opholdsudgifter mv. til tolken(e). Inden en planlagt udlandstolkning fremsendes overslag over de forventede udgifter til den betalende myndighed, samt en opgørelse over tolketimer.
Ligesom med kurser er det udgangspunktet at tolkeforbruget skal kunne holdes inden for dit bevilgede gennemsnitlige ugentlige timeantal. Dog kan der – ligesom ved kurser – bevilges ekstra timer, hvis din bevilling er mindre 20/37 af din arbejdstid.
Hvad betyder det, at man ikke kan få tolk i ventetiden mellem tolkeopgaverne?
Kommunen kan ikke yde tilskud til tolk i ventetiden mellem de opgaver, som du har bestilt tolk til.
Ventetid defineres som tidsrummet mellem bestilte tolkninger. F.eks. hvis man har bestilt tolk til et møde kl. 10-12 og igen til en instruktion kl. 13-14. Ventetiden mellem de to opgaver er altså fra klokken 12 til kl. 13, og til den time kan man ikke få tilskud.
Kommunen kan derimod godt yde tilskud til tolk i mellemtid. Mellemtid er den tid, hvor tolken ikke har mulighed for at udføre andre opgaver. F.eks. kan man have bestilt tolk til at foretage arbejdsrelaterede telefonopkald i tidsrummet kl. 10-11. Ved et opkald kan der f.eks. være telefonkø, inden opkaldet går igennem, og dette defineres som mellemtid. Der ydes tilskud til mellemtid.
Du kan anke en afgørelse fra jobcentret – f.eks. et afslag på tolkning. Også hvis det kun er et delvist afslag, f.eks. hvis du ikke har fået bevilget alle de timer som du har søgt, men kun nogle af dem. Du kan også anke andre afgørelser fra kommunens side, hvor du mener loven ikke er overholdt.
Hvis kommunen påtænker at give helt eller delvist afslag på en tolkebevilling, modtager du en partshøring. Her beskriver kommunen hvad de forventer at give afslag på og hvorfor. Du har nu mulighed for at komme med yderligere argumenter, hvis du mener afgørelsen er forkert. Dette skal ske indenfor en bestemt tidsfrist, der er oplyst af kommunen.
Herefter træffer kommunen en endelig afgørelse i sagen.
Denne endelige afgørelse kan du klage over. I første omgang skal du skrive til kommunen indenfor 4 uger efter, at du har fået afgørelsen. Du skal skrive, hvorfor du ikke er tilfreds med afgørelsen.
Når kommunen modtager din klage, skal de se på deres afgørelse igen og tage stilling til, om de vil give dig helt eller delvist medhold. Hvis de ændrer afgørelsen, vil du typisk få besked inden 4 uger. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, det vil sige, at de ikke vil ændre den fuldt ud, så skal de indenfor 4 uger af egen drift sende din klage, deres genvurdering, begrundelsen for afgørelsen samt alle sagens akter direkte til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Der kan gå længe før Ankestyrelsen træffer en afgørelse – lige nu er der sagsbehandlingstid på over ½ år. Du har mulighed for at sende yderligere forklaring og argumenter til Ankestyrelsen og skrive hvorfor du mener kommunens afgørelse er forkert.
Det er vigtigt at være opmærksom på tidsfristerne, for hvornår der skal ankes. Hvis du er i tidsnød, er det nok at skrive at du ønsker afgørelsen anket. Du kan eventuelt skrive, at du vender tilbage med yderligere oplysninger senere. Men du behøver ikke at sende nogen redegørelse til Ankestyrelse. De har selv pligt til at undersøge sagen, ligesom kommunen har pligt til at sende al relevant information – herunder også det, de har modtaget fra dig – videre til Ankestyrelsen.
For at en klage kan indbringes for Ankestyrelsen er det en betingelse, at det er en klage over en afgørelse. Det vil sige, at der ikke alene kan klages over kommunens forvaltningsudøvelse. Det betyder, at du f.eks. ikke kan klage over den måde, du mener, at kommunen har talt til dig på. Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse og ekspeditionsfejl. Sådanne klager rettes til borgmesteren – i kommuner med magistratsstyre til rådmanden.
Ankestyrelsen kan behandle din klage over indholdet i en afgørelse. Hvis du mener, at der også er sket nogle sagsbehandlingsfejl, som har ledt til en forkert afgørelse, så kan du også klage over det. Sagsbehandlingsfejl kan f.eks. være, hvis kommunen har glemt at partshøre dig, eller har ignoreret eller misforstået nogle relevant oplysninger, som du har givet dem i forbindelse med din ansøgning. Hvis kommunen har lavet nogle sagsbehandlingsfejl, men du i øvrigt er tilfreds med selve afgørelsen, så kan du ikke klage over sagsbehandlingen.
