Du kan kontakte alarmcentralen via app eller SMS.
Danske Døves Landsforbund og Rigspolitiet har i samarbejde udviklet en app, der gør det muligt at tilkalde politi, brandvæsen eller ambulance uden at skulle sende en SMS eller ringe 112 via en tegnsprogstolk. Du kan bruge appen til både iPhone og android. Appen hedder “Akuthjælp til døve”, og du kan downloade den i Apple Store eller Google Play. Appen er gratis.
Du kan altid kontakte alarmcentralen via SMS, hvis du ikke har en smartphone.
Du sender en SMS med oplysninger om, hvem, hvor og hvad der er sket. Du gør det på samme måde, som ses i dette eksempel:
Hvem: Jens Petersen! Hvor: Rådhusvej 10, 2900 Hellerup! Hvad: Hjertestop, Ambulance!
Når SMS’en er modtaget hos alarmcentralen, får du en kvittering.
Det telefonnummer, man skal sende en SMS til, er fortroligt for at forhindre misbrug, og vi må derfor ikke offentliggøre telefonnummeret på vores hjemmeside. Kontakt os på ddl@ddl.dk for at få udleveret telefonnummeret til SMS.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor