Støt DDL

Vikingeborg, råhygge og tegnsprog – Skal du med til netværksmøde eller børnelejr?

Den 19.-21. maj 2023 inviterer Danske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund på en hyggelig og spændende weekend for familier med børn i alle aldre! Det specielle ved denne weekend er at der både vil være en netværksweekend for tegnsprogsfamilier og en børnelejr for tegnsproglige børn mellem 9-12 år.
27. februar 2023

Det betyder at weekenden vil være større, bedre og sjoverende end nogensinde før. Arrangementet er i år helt gratis at deltage i, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet her.

Weekenden foregår på Musholm Konferencecenter ved Korsør og vi vil blive indlogeret i hytter, hvor deltagere til netværksweekend og børnelejr vil bo i hver sin ende med egne børnepassere.