Lars Ahlburg har besluttet at fratræde rollen som landsforperson efter syv års virke. Derfor skal der findes en ny landsforperson den 26.-28. april 2024, hvor Danske Døves Landsforbund afholder Landsmøde i Nyborg.
Landsmødet afholdes hvert 4. år og er forbundets højeste myndighed. Her samles medlemsforeningerne for at udpege en ny hovedbestyrelse – 9 medlemmer – og en ny landsforperson. I samme omgang vedtages der et nyt arbejdsprogram for 2024-2028.