Som del af en minoritetsgruppe skiller man sig ud fra majoriteten af samfundet og oplever oftere end gennemsnittet fremmedgørelse og forskelsbehandling. En gruppe danskere tilhører dog mere end én minoritetsgruppe og betegnes derfor som dobbeltminoritet, og bliver i højere grad ekskluderet og udsat for flere former for diskrimination og stigmatisering. En af de dobbeltminoriteter, der er særlig hårdt ramt er minoritetsetniske døve, og derfor lancerer Danske Døves Landsforbund nu et finanslovsfinansieret projekt, der skal opsøge, undersøge og forbedre minoritetsetniske døves levevilkår og støttebehov her i Danmark.
Dansk tegnsprog er både et modersmål, et socialt samlingspunkt og en vigtig del af døves identitet i Danmark. Døve i Danmark har traditionelt haft adgang til en skolegang på dansk tegnsprog og har derfor et højt sprogniveau – i modsætning til mange andre lande, hvor døves menneskerettigheder ofte bliver overset. Her har mange døve haft en usammenhængende skoleforløb og i mange lande er tegnsprog ikke anerkendt som sprog og anvendes heller ikke i undervisningen. ”Derfor opleves overgangen til det danske samfund som en omvæltning”, siger Serhat Dogru, der er projektleder på Danske Døves Landsforbunds nye projekt målrettet minoritetsetniske døve. Han supplerer; ”Som dobbeltminoritet skal døve indvandrere og flygtninge, der kommer til Danmark både lære et nyt tegnsprog og et nyt skriftsprog samtidig med at lære et fremmed land og kultur at kende.”
Bedre vilkår for døve på finansloven
I december 2021 blev regeringen, sammen med aftalepartierne, enige om at give støtte på finansloven, til at Danske Døves Landsforbund kan drive en række sociale projekter til gavn for døve, der taler tegnsprog. Herunder et projekt hvor Danske Døves Landsforbund vil række ud til minoritetsetniske døve. Projektet drives i 3 faser fra 1. september 2022 til 31. december 2023 og har til formål at udfylde hullerne i Danske Døves Landsforbunds, de lokale medlemsforeninger for døve samt fagpersonales viden om døve med minoritetsetnisk baggrund.
”Som døv i Danmark har man ikke lige så mange barrierer i hverdagen, som døve i mange andre dele af verden bliver mødt med. I Danmark er tilgangen ofte, at døve kan alt – undtagen høre, imens døve verden over kommer fra lande, hvor de ikke har nogen rettigheder og mulighed for at klare sig på lige fod med alle. Derfor er vi i Danske Døves Landsforbund meget glade for, at projektets hovedformål er at afdække hvordan det står til ift. minoritetsetniske døves levevilkår og støttebehov i Danmark,” siger Lars Ahlburg, landsforperson i Danske Døves Landsforbund.
Knap 12% af døve i Danmark er minoritetsetniske døve
Der er i dag registreret 287 døve med anden etnisk baggrund end dansk. Hvoraf langt størstedelen er bosiddende i Region Hovedstaden. Ud af de 287 registrerede døve er 166 af dem mellem 18 og 36 år, og 93 af dem mellem 40 og 64 år. Det antages at målgruppen dog er langt større – til dels fordi registreringen sidst er foregået i 2014, og der er kommet mange flere tilflyttere og flygtninge til de sidste otte år:
”Projektet skal belyse de barriere- og udfordringer, som minoritetsetniske døve har i deres hverdag”, fastslår Serhat Dogru.
For yderligere information, kontakt Danske Døves Landsforbunds sekretariatschef, Claus Staunstrup Nilsson på tlf. 20 90 06 60 eller mail csn@ddl.dk.
