Fem år med FN’s Internationale Tegnsprogsdag
Den 18.-24. september er Døves Internationale Uge, som siden 2009 er blevet markeret af knap 70 millioner døve verden over. Ugen rundes af med FN’s Internationale Tegnsprogsdag den 23. september, som i år bliver fejret for femte år i træk. I Danmark har 4.000 døve dansk tegnsprog som deres førstesprog – og dertil kommer ca. 15.000 hørende, der også kan dansk tegnsprog. Dansk tegnsprog fik i 2014 en formel anerkendelse som et sprog af et enigt Folketing. Alligevel får stadig færre døve adgang til det i dag – og det kan have vidtrækkende konsekvenser for deres trivsel. Det skal og bør der rettes op på, slår Danske Døves Landsforbunds forperson, Lars Ahlburg, fast.
Danske Døves Landsforbund: Adgang til dansk tegnsprog forebygger mistrivsel i alle aldersgrupper
”Dansk tegnsprog er et andet sprog end dansk talesprog. Det har sin egen grammatik og indeholder alle de elementer, som gør et sprog til et sprog: fonetik, stavelser, morfologi, syntaks, diskurs og pragmatisme,” forklarer Lars Ahlburg og understreger:
”Erkendelsen af at være produkt af sin kultur og sprog kommer ikke af sig selv, men gennem interaktion med andre, der også har de samme sproglige og kulturelle betingelser som en selv. Ved at fratage døve børn og unge deres ret til at lære tegnsprog, fratager man dem også muligheden for at spejle sig i andre og finde et fællesskab, de føler, de hører til i. Tegnsprog gør døve fri – og giver dem flere valgmuligheder.”
FN’s Handicapkomité og WHO: Tegnsprog er afgørende for døve børns trivsel
Dansk tegnsprog har det svært i dagens Danmark. FN’s handicapkomité samt WHO har udtrykt bekymring for, at døve – særligt døvfødte børn og unge – aktivt forhindres i at lære og tale tegnsprog på trods af, at det er et fuldgyldigt sprog på linje med talesprog.
Den hastige udvikling inden for høreforbedrende teknologi gør, at døve børn i dag har væsentligt bedre muligheder for at lære at tale og høre. De nuværende retningslinjer for hørerehabilitering fra Sundhedsstyrelsen gør det svært for døve at få adgang til dansk tegnsprog og tegnsprogsmiljøer, når de eller deres familier ønsker det.
Det mener Danske Døves Landsforbund er decideret forkert:
”Man har igennem mange år vidst, at børn lærer sprog hurtigere end voksne. Og den nyeste forskning inden for høreområdet viser, at døve børn, der lærer tegnsprog og talesprog samtidigt klarer sig lige så godt som dem, der kun lærer tale eller tegnsprog. Og på plussiden er, at børnene – ved at få adgang til to sprog – har mulighed for selv at vælge, hvilket sprog, de vil udtrykke sig på. Vi ved, at der er en gruppe børn, som ikke profiterer af talesprog, og fordi man i dag fraråder dansk tegnsprog, vokser de børn effektivt set op uden sprog. Ofte lærer de først tegnsprog senere i livet – og da er de allerede kommet bagefter kognitivt. Adgang til tegnsprog fra starten forebygger dette, og derfor mener vi, at tegnsprog er afgørende for døve børns normale udvikling,” siger Lars Ahlburg og tilføjer:
”Det er familierne og de døve børn vi har i tankerne, når vi i denne uge slår et slag for dansk tegnsprog: det er deres fremtid og muligheder, vi kerer os om.”
