Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
I døvesamfundet står vi sammen – også i krisetider

I døvesamfundet står vi sammen – også i krisetider

Tekst: Claus Staunstrup Nilsson – sekretariatschef i Danske Døves Landsforbund

Krigen, som Rusland startede i begyndelsen af året, har haft store menneskelige omkostninger, ligesom alle krige gennem tiderne har haft. Om man er på den ene eller anden side, vil krigens rædsler og konsekvenser følge os alle i mange år frem. Denne krig på det europæiske kontinent er ingen undtagelse, og vi er vidne til historiske scener og kan dagligt følge med i, at verden ændrer sig for vores øjne.

Som man kan læse andetsteds her i Døvebladet, har krigen mange ansigter og tragiske følger. Bag hver person, man hører om, er et menneske, hvis liv for altid er forandret. Mennesker, som har brug for, at vi andre rykker sammen og træder til. Derfor kan vi i døvesamfundet i Danmark også være stolte af, at så mange frivillige med kort varsel trådte til og gjorde, hvad de kunne for at støtte døve, ukrainske flygtninge.

Vi kan være stolte over, at vi blandt Danske Døves Landsforbunds støtter hurtigt samlede midler ind, som ubeskåret går til flygtningene. Vi kan glædes over, at samarbejdet mellem os og medlemsforeningerne blev styrket, og at samarbejdet med CFD blev endnu tættere. For det viser, at når det virkelig gælder, så er vi alle klar til at give en ekstra hånd. Vi er klar til at være til stede og til at tilsidesætte de områder, hvor vi måske ikke er enige – alt sammen i en højere sags tjeneste: at stå sammen i en krisetid.

Claus Staunstrup Nilsson – sekretariatschef i Danske Døves Landsforbund

Måske er det dét, som vi kan lære af den triste, verdenshistoriske krig. At vi kan mere, end vi tror, og at vi i fællesskab kan flytte bjerge. For det er i krisetider, at vi ser, hvordan det hjælper at rykke sammen, at stå sammen og stå fast på, at vores rettigheder og vores livsvilkår er lige så ukrænkelige som alle andres. Selvom vi ikke alle taler samme sprog, er der vilje til at gå hele vejen for at mødes på tværs af forskelligheder, kulturer og sprogbarrierer. Det er en vigtig lektion, som vi skal huske, når der igen er mere fredeligt i verden.

I en hverdag med dagligdagsudfordringer kan man godt komme til lidt at glemme andre omkring sig. Det er menneskeligt, at man håndterer sine egne problemer først, for først derefter har man overskuddet til at være noget ekstra for andre. Men indimellem får man øjnene op for, at når man hjælper andre før sig selv, løser ens egne problemer sig måske lettere. Særligt i en tid, hvor krigen bogstaveligt foregår i vores egen baghave.

Medmenneskelighed og omsorg kommer ikke til at gå af mode, og de værktøjer, som vi hiver frem, når det hele brænder på, kan bruges langt oftere – endda med positive udfald og gensidig respekt som facit.

Claus Staunstrup Nilsson

Læren kunne være, at det vi lærer i krisetider, skal vi bruge i fredstid. Medmenneskelighed og omsorg kommer ikke til at gå af mode, og de værktøjer, som vi hiver frem, når det hele brænder på, kan bruges langt oftere – endda med positive udfald og gensidig respekt som facit.

Myroslav, den unge døve ukrainske flygtning, som portrætteres her i bladet, er et levende bevis. Han har mødt venlighed og tillid. Han vil gerne give tilbage. Han vil gerne fortsætte sit liv her i Danmark, lære sproget, lære kulturen at kende og være en del at fællesskabet. Han giver tilbage, hvad han blev mødt med. Det er en god læresætning.

Artiklen er oprindeligt udgivet i Døvebladet 04 fra december 2022. Ønsker du at modtage Døvebladet fysisk? Bliv medlem her.

11. januar 2023
Scroll to Top