Menneskerettigheder: et vigtigt værktøj i Danske Døves Landsforbunds internationale arbejde

Menneskerettigheder er universelle. De gælder alle, uanset nationalitet, etnicitet, økonomiske status eller lignende. På trods af det faktum bliver døves menneskerettigheder oftere overset i ikke-vestlige lande – navnlig i det globale syd. Der er 70 millioner døve i verden, og det skønnes, at 80 % af dem lever i det globale syd, hvor deres rettigheder dagligt bliver krænket. Det er på den baggrund, at Danske Døves Landsforbunds (DDL) internationale afdeling arbejder for at sikre døves ret til tegnsprog – også i lande, hvor menneskerettighederne ikke er en selvfølge. Vi har talt med Veera Elonen Knudsen, der er projektleder, om, hvordan afdelingen bruger menneskerettighederne som værktøj i deres arbejde i udlandet.

Det er de færreste danskere, der på daglig basis tænker over menneskerettighederne. Og det bør vi anse som en god ting. Det danske samfund er bygget på menneskerettighederne, og derfor ser vi det ofte som en selvfølge, at vi – blot fordi vi er mennesker – har ret til ytringsfrihed, religionsfrihed, ret til ikke at blive diskrimineret og så videre. Det er rettigheder, der beskyttes af den danske stat og institutioner, såsom Institut for Menneskerettigheder, som du kan læse mere om i dette nummer af Døvebladet på side 9. Men det er ikke alle mennesker i verden, der nyder samme privilegier. Derfor er netop menneskerettighederne et vigtigt arbejdsværktøj i DDL’s internationale arbejde.

Menneskerettigheder i Danmark og i det globale syd

Døve i Danmark oplever til stadighed diskrimination på baggrund af deres handicap. De krænkelser, der finder sted i det danske system, skal ikke underkendes – alligevel bør vi huske på, at Danmark er et vestligt land, der bygger på menneskerettigheder, og som er et demokrati. Det er ikke alle steder i verden, at døves rettigheder er beskyttet af lovgivning og understøttende organisationer.

Den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch undersøger og rapporterer menneskerettighedskrænkelser verden over. Human Rights Watch formidler historier om krænkelser af døve blandt andet i det globale syd.

Det er eksempelvis historien om en døv kvinde i Uganda, der fortæller, at hun ikke kunne kommunikere med sygeplejerskerne under sin fødsel. Kvinden var ikke klar over, at hun ventede tvillinger, og stoppede med at presse efter fødslen af det første barn. “Sygeplejersken var meget uhøflig overfor mig, og hun kunne ikke tegnsprog,” sagde kvinden. “Hun kunne ikke engang fortælle mig, at jeg skulle presse. Hun vejledte mig ikke. Et af mine to børn døde.”

I Indien har Human Rights Watch fundet ud af, at døve kvinder har høj risiko for at blive udsat for seksualiseret vold. Måske har de ikke mulighed for at ringe efter hjælp eller kommunikere til de rette myndigheder, at overgrebet har fundet sted. ”Under covid-19-pandemien var der også mange døve verden over, der oplevede ikke at blive informeret om forskellige retningslinjer, blandt andet om udgangsforbud,” fortæller Veera. ”Derfor har døve i det globale syd oplevet at blive arresteret og i værste fald at blive skudt på grund af manglende information på tegnsprog.”

Tegnsprog er en menneskeret for alle

Overstående historier understreger, hvorfor retten til tegnsprog for døve er en essentiel menneskeret, der i værste fald handler om liv eller død. Derfor var det en stor sejr, da FN i 2006 vedtog handicapkonventionen, der har til formål at sikre, at mennesker med handicap har de samme rettigheder som mennesker uden handicap.

Konventionen understreger blandt andet døves ret til tegnsprog som en menneskeret. Det betyder, at alle lande, der har underskrevet konventionen, skal støtte, anerkende og fremme tegnsprog og tegnsprogsmiljøer.

”Sammen med alle vores partnerlande arbejder vi med FN’s handicapkonvention, men det er ikke alle lande, der efterlever den i praksis,” udtaler Veera og tydeliggør, hvor aktivt den internationale afdeling anvender menneskerettighederne som værktøj.

”Tegnsprog er nøglen til at nedbryde barrierer for døve verden over. For at døve kan få lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, familiestiftelse og så videre, er det nødvendigt at give døve lige adgang til kommunikation. Og det er netop derfor, at DDL arbejder for døves ret til tegnsprog hele livet og i hele verden.”

Veera Elonen Knudsen, projektleder DDL –

“Tegnsprog er nøglen til at nedbryde barrierer for døve verden over”

Anerkendelse af lokale tegnsprog

Der eksisterer mere end 300 forskellige tegnsprog verden over, som alle er unikke og uafhængige af det talte sprog. I Danmark blev dansk tegnsprog anerkendt som sprog den 31. maj 2014, men en stor andel af verdens tegnsprog er stadig ikke anerkendte sprog. Det er derfor et af de mange mål, som DDL arbejder for i de otte lande i det globale syd, hvor der er igangværende projekter.

I skrivende stund har DDL projekter i Vietnam, Jordan, Rwanda og Vestafrika; herunder Ghana, Mali, Niger, Togo og Elfenbenskysten.

I Ghana på den afrikanske vestkyst samarbejder DDL med det nationale døveforbund Ghana National Association of the Deaf (GNAD) for at få ghanesisk tegnsprog anerkendt og fremmet. ”Ingen af vores partnere har lykkedes med at få anerkendt det nationale tegnsprog, men det ser ud som om, at vi snart er i mål i Ghana og Rwanda,” fortæller Veera forhåbningsfuldt.

Hvis det lykkes, vil ghanesiske og rwandiske døves ret til ytringsfrihed på eget sprog blive formelt. Det vil dog til stadighed kræve arbejde for at sikre, at regeringerne gennemfører dette i praksis.

Ytringsfrihed er en af de universelle rettigheder, der understreges i FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Den er vigtig, fordi den understreger menneskers frihed til ytring og mening, herunder friheden til at søge, modtage og formidle information og ideer på lige fod med andre.

Anerkendelse af det nationale tegnsprog vil derfor gøre det lettere at få lov til at tale tegnsprog og dermed også fremme tegnsproget.

Vedvarende tegnsprogsmiljøer

Formålet med DDL’s internationale arbejde er at samarbejde med nationale døveforbund om at give døve ret til tegnsprog og at skabe vedvarende tegnsprogsmiljøer. Sidstnævnte sker ved at opbygge nationale tolkeuddannelser indenfor eget tegnsprog, udarbejde undervisningsmateriale til nationale tegnsprog, så forældre og familier med døve børn, sundhedsvæsnet, politiet, lærere på døveskoler med flere kan lære det nationale tegnsprog. På den måde sikrer DDL, at de nationale døveforbund får skabt vedvarende tegnsprogsmiljøer, der fortsat eksisterer efter projekterne er afsluttet.

Artiklen er publiceret i Døvebladet 04 2022. Ønsker du at modtage Døvebladet fysisk? Bliv medlem her.