Det mener DDL

Har du talt med dit barn i dag?

I 1980’erne udkom kampagnen “Har du talt med dit barn i dag”. I 2022 er det stadig relevant at stille spørgsmålet – men hvad gør man, hvis ens døve barn ikke får tilbudt tegnsprog?

Den lidt ældre generation vil måske kunne huske kampagnen fra 1980’erne, som skulle minde fortravlede forældre om, at de skulle huske at tale med deres barn – hver dag. Og de skulle ikke bare tale med barnet. De skulle også tale på barnets præmisser. Det kunne være at tale med sit barn om, hvordan det var gået i skolen, om en sjov leg, madpakken, et skænderi med klassekammeraten, eller hvad der nu optog barnet denne dag. Også sådan skulle det være – hver dag.

Sloganet og kampagnen blev genoplivet i de tidlige 00’ere, hvor det blev brugt til at markere vigtigheden af god kommunikation med børn. Den vigtige samtale i børnehøjde. Hver dag.

Og det er også vigtigt i 2022.

Det er mere end vigtigt at tale med sine børn om det, der foregår i barnets verden og univers. Nogle gange kan man glemme det som voksen, men børn oplever ofte verden på en hel anden måde, og de indtryk må gerne bearbejdes i en samtale med far eller mor. Det kan være godt at få talt om.

Døve børn er undtaget

Det gælder bare ikke for døve børn og deres forældre. I dagens Danmark er det desværre sådan, at døve børn ikke tilbydes tegnsprog. At forældre af sundhedspersonale rådgives til ikke at tale tegnsprog med deres døve børn. Det er der flere grunde til – og ingen af dem er gode.

Danske Døves Landsforbund er i fuld gang med at undersøge, hvorfor sundhedspersonale og andre myndigheder fraråder døve børn at tale tegnsprog. Vi vil i dialog med kommuner, hospitaler, Sundhedsstyrelsen og andre relevante aktører, som langsomt men sikkert er ved at afvikle tegnsprog ved ikke at give nyfødte og deres forældre lige adgang til kommunikation.

Arbejdet er båret af vores frustration og indignation over de historier, som medlemmer, der har fået børn indenfor de seneste år, fortæller os. Vi hører om døve og hørende forældre, der alle bliver frarådet tegnsprog til deres nyfødte stik mod egne ønsker, og vi hører om børn, som tabes i systemerne og ikke får de tilbud, som de rettelig burde have. Vi hører om forældre, der flytter til nabolande for at give deres børn de bedste betingelser, selvom de ikke ønsker at flytte.

Vi vil i dialog med kommuner, hospitaler, Sundhedsstyrelsen og andre relevante aktører, som langsomt men sikkert er ved at afvikle tegnsprog ved ikke at give nyfødte og deres forældre lige adgang til kommunikation.

Børnenes statsminister?

Da Mette Frederiksen blev statsminister, valgte hun at kalde sig “børnenes statsminister”. Nok har der været mange andre og store udfordringer, ikke mindst en pandemi, som ingen kunnet havde forberedt sig på, men regeringens ønske om at være primært til for børnene er ikke noget, der er slået igennem for døve børn.

På trods af at WHO har slået fast, at tegnsprog er gavnligt for børns udvikling, og at hørende børns forældre tilskyndes til både at kommunikere med deres børn på tale- og tegnsprog, så behandles døve børn i direkte strid med basale rettigheder. Nemlig at have et sprog med deres forældre.

Så nej; flere forældre til mange børn i døvemiljøet har ikke talt med deres barn i dag. For de er blevet frataget muligheden af et system, som uden faglig begrundelse eller grundige undersøgelser har besluttet, at dansk tegnsprog ikke er et sprog, der skal tilegnes og tales mellem barn og forældre.

Det kan vi ikke sidde overhørig, og det kommer vi heller ikke til. Danske Døves Landsforbund kæmper børnenes sag. Og vi giver ikke op.

Scroll til toppen