Tegnsprogstolkning gør det muligt for døve at få adgang til samfundets tilbud når det gælder uddannelse, arbejde, sundhed og alt derimellem. Tegnsprog er nøglen til døves integration i det danske samfund. Derfor er tegnsprogstolkning også det område, som vi i Danske Døves Landsforbund bruger flest kræfter på.Organisering af tegnsprogstolkeområdet Desværre fungerer tegnsprogtolkeområdet langt fra optimalt, og det skyldes primært organiseringen: Området for tegnsprogstolkning er nemlig sektoropdelt. Det betyder, at den enkelte myndighed skal bevilge tegnsprogstolk indenfor eget område. I praksis vil det sige at den enkelte hospitalsafdeling, kommune eller børnehave skal vurdere om døve må få tolk. Det kræver at man har viden om tegnsprogstolkning og om døve – og det har den enkelte myndighed sjældent. Det betyder at døve langt fra altid får tolk, når der er behov for det. Vi arbejder med omorganisering af hele tolkeområdet, således at retten til tolk samles i én lov og bevilling og administration af området samles under én myndighed. Med en enkelt myndighed vil man aldrig være i tvivl om, hvor man skal henvende sig for at få tolk. At samle det i en myndighed vil derudover sikre kvalitet i sagsbehandlingen, samt bedre overblik og styring af området – herunder en bedre og mere hensigtsmæssig udnyttelse af tegnsprogstolkeressourcerne. DDL har udarbejdet denne beskrivelse af området.FjerntolkningSom et resultat af det seneste udbud fra Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM), har vi det seneste år oplevet store forringelser på fjerntolkeområdet. Fjerntolkeområdet er også sektoropdelt, og det er kun indenfor DNTM’s område, at man har ret til fjerntolk. Det er således ikke længere muligt for døve at ringe til politi, hospital, kommune eller nogle af alle de andre myndigheder, som man måtte have behov for at komme i kontakt med. I DDL mener vi, at det er helt urealistisk at hver myndighed skal sikre fjerntolkning indenfor eget område. Vi forsøger at påvirke processen i forbindelse med det nye udbud.Ret til tegnsprogstolk på alle områder, og ret til frit tolkevalgDer er i dag ikke ret til tolk indenfor alle områder. På flere områder er det udlagt som rent sektoransvar med alle de ulemper det indebærer for tolkebrugeren, der ikke kan henvise til en konkret lov, men skal have en sagsbehandler til at forholde sig til sektoransvarsprincippet. Vi mener at døves ret til tolk skal lovsikres på alle områder, og presser løbende på for at få lovsikret døves ret til tegnsprogstolk.Desværre oplever vi også, at selv indenfor de områder hvor der er lovgivning, at retten udhules af myndigheder, der ønsker at spare penge, og derfor ikke vil betale fuld pris, eller ikke vil betale for to tegnsprogstolke, når dette er nødvendigt. DDL har i tidens løb hjulpet døve med adskillige ankesager af denne type samt korresponderet med både Beskæftigelsesministeren og STUK vedrørende problemstillingen.Døve har heller ikke frit tolkevalg på alle områder. Det gælder faktisk kun indenfor få sektorer som arbejdsmarked, uddannelse og til dels det sociale område. På alle andre områder har man ikke ret til selv at bestemme hvilken tolk man vil have til den givne opgave.Udbud på tolkeområdetDDL arbejder for at sikre bedre forhold for døve tegnsprogstolkebrugere over hele landet. Det kræver blandt andet at vi holder øje med løbende udbud fra DNTM, for at imødegå at uhensigtsmæssige udbud får fatale konsekvenser for tolkeområdet. Vi sender høringssvar og deltager i møder herom. Her finder du DDL’s seneste høringssvar vedr. udbud. Døve tegnsprogstolkeDDL arbejder for at flere døve kan få adgang til at bruge døve tolke i forskellige sammenhænge. Vi har sammen med Foreningen Danske Døvblinde (FDDB) afholdt møder med DNTM med henblik på at få en evaluering af erfaringerne med brug af døve tolke. DDL, Høreforeningen og FDDB har faste, årlige møder med Socialstyrelsen og DNTM, hvor vi drøfter sager af interesse på tolkeområdet. På møderne har vi blandt andet drøftet udbud af fjerntolkeområdet og information fra DNTM’s side til borgerne.