Nordisk samarbejde udløser politiske tiltag i Grønland
Døves Nordiske Råd (DNR) har eksisteret siden 1907 og blev grundlagt i København. Dengang var det Finland, Sverige, Norge og Danmark, som deltog i rådsmøderne. Sidenhen kom Island med. Og nu er Grønland og Færøerne også med, selvom de er medlemsforeninger under Danske Døves Landsforbund (DDL).
Gensidig sparring
Formålet med Døves Nordiske Råd og møderne er, at ledelsen for de forskellige nordiske døveforbund mødes to gange om året til gensidig informationsudveksling og sparring. Næsten alle nordiske lande oplever f.eks. nu, at det går tilbage på handicapområdet – og området bliver ramt af besparelser. Det påvirker også døveforbundene i forskellig grad. Det er meget forskelligt, hvordan tilgangen er til døvfødte børn med cochlear implant (CI) og sprog i norden, og det lader vi os også både bekymre af og inspirere af.
På hvert møde skal alle lande give en status over de vigtigste begivenheder det forgangne halve år – og det er godt at vide, hvad der rører sig i nabolandene.
Dernæst kan et land også bede om at få sparring på særlige problemstillinger. På mødet i Nuuk var det således vores vært, KTK – Kalaallit Tusilartut Kattuffiat (Grønlands døveforening), der havde behov for at få sparring og støtte til at komme videre med at få løst de problemer, der er med alt for få og for dårlig tilgængelighed til tegnsprogstolkning i Grønland.
Politiske tiltag
DNR holdt et møde med en række politikere, hvor vi forelagde problemet og også pegede på løsningsforslag. Det kom der en fin pressemeddelelse ud af. Og allerede dagen efter vores fælles pressemeddelelse besluttede deres minister for socialområdet, at der skulle nedsættes et tværministerielt udvalg under Selvstyret, som skal komme med løsningsforslag på døves problemer med kommunikationstilgængelighed i Grønland.
Det er et skoleeksempel på, hvad det nordiske samarbejde blandt døveforbundene og gensidige støtte kan bruges til.
