Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
En majestætisk start på det nye år

En majestætisk start på det nye år

Lars Ahlburg deltager i lykønskningskuren afholdt af Dronning Margrethe på Christiansborg slot.

I Danske Døves Landsforbund indleder vi det nye år som vanligt, ved at vores landsforperson Lars Ahlburg deltager i H.M. Dronningens lykønskningskur på Christiansborg Slot.

Lykønskningskuren er et formelt arrangement, så Landsforpersonen og tegnsprogstolken trak i det fineste gallatøj for at overbringe Danske Døves Landsforbunds ønske om et godt nytår til H.M. Dronningen, H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Danske Døves Landsforbund bliver hvert år inviteret til lykønskningskuren i årets første uge, fordi H.K.H Kronprins Frederik er organisationens protektor. Som protektor støtter og repræsenterer Kronprinsen vores arbejde. Danske Døves Landsforbund er en af de allerførste protektorater som Kronprinsen takkede ja til.

I Danske Døves Landsforbund er vi meget glade for at blive inviteret til lykønskningskuren. 

4. januar 2023
Scroll to Top