Internationale samarbejdspartnere
Internationale samarbejdspartnere
Danske Døves Landsforbund er medlem af både Døves Nordiske Råd (DNR), Det Europæiske Døveforbund (EUD) og Verdensforbundet for døve (WFD), som er døves pendant til Nordisk Råd, EU og FN. Gennem vores medlemskab er vi med i menneskerettighedskampen om døves ret til tegnsprog – hele livet både i Europa og i resten af verden.
Hvorfor er det internationale samarbejde vigtigt?
Internationalt samarbejde er helt centralt for døvesamfundet, både her i Danmark og i udlandet. Samarbejdet med andre lande og døveorganisationer har det nemlig inspireret – og til tider effektueret – positive forandringer, som har styrket døves muligheder for ligestilling.
Inden for det internationale område er der tre grundpiller, som Danske Døves Landsforbund som organisation bygger sit nationale virke på: Det nordiske i form af Døves Nordiske Råd (DNR), det europæiske i form af Det Europæiske Døveforbund (EUD) og det verdensomspændende i form af Verdensforbundet for døve (WFD). De tre samarbejdsnetværk har haft – og har – en vigtig politisk betydning for danske døves levevilkår. Samarbejdet med dem har bl.a. været med til at sætte skub i døves rettigheder i Danmark: tosproget undervisning i folkeskolen, tilføjelse af tegnsprogsrettigheder i FN’s Handicapkonvention, anerkendelsen af dansk tegnsprog og tegnsprogstolkeuddannelsen samt senest tegnsprogstolkning på direkte tv i forbindelse med coronavirusset.
Døves Nordiske Råd (DNR)
Døves Nordiske Råd blev stiftet i 1907 til en nordisk kongres for døve i København. Målet var at give de nordiske lande mulighed for at mødes og udveksle erfaringer og tale sammen om de udfordringer, de hver især oplevede i hjemlandet.
Implementeringen af tosproget undervisning (undervisning på dansk og dansk tegnsprog, red.) på døveskolerne i 80’erne var et direkte resultat af DNR-erfaringsudvekslingerne. Den danske tegnsprogstolkeuddannelse bygger også på erfaringer fra DNR-møderne. DNR banede også vejen for den nordiske døvebevidsthed og den efterfølgende forskning i døv kultur og tegnsprog. De nordiske børne-, junior- og ungdomslejre for døve er også blevet til via DNR.
DNR består i dag af seks medlemslande, og der er også en ungdomssektion (DNUR). Medlemslandene er Finland, Sverige, Norge, Island, Færøerne, Grønland og Danmark. To repræsentanter fra hvert land mødes to gange årligt for at drøfte udfordringer, starte projektsamarbejder og erfaringsudveksle. Hvert fjerde år fejres partnerskabet gennem en storstilet kulturfestival. Næste kulturfestival finder sted i Stavager i Norge den 26.-31 juli 2022.
Det Europæiske Døveforbund (EUD)
Det europæiske døveforbund blev stiftet den 11. november 1985 i London og repræsenterer de ca. 800.000 døve europæere. Forbundets første formand var briten John ”Jock” Young, der samtidig også var formand for det britiske døveforbund. EUD er den døve pendant til EU, og flere fremtrædende bestyrelsesmedlemmer i EUD er politisk aktive i deres egne lande. Bl.a. Helga Stevns (Belgien), Ádám Kósa og Gergely Tapolczai (Ungarn) samt Helene Jarmer (Østrig).
Da Danmark er medlem af EU, arbejder vi efter det samme politiske system. Vi er forpligtet til at følge EU’s direktiver inden for en række områder. Flere af dem er blevet udarbejdet under hensyntagen til døves og tegnsprogstalendes vilkår takket være døve politikere som Helga Stevns, Ádám Kósa, Gergely Tapolczai samt Helene Jarmer, der alle har advokeret for døves ret til tegnsprog og lige vilkår.
Det har blandt andet bidraget til, at Danske Døves Landsforbund har kunnet uddanne og videreudvikle tegnsprogstolkefaget ved at uddanne døve tegnsprogstolke.
EUD har 31 medlemslande og bestyrelse består af fem repræsentanter fra hvert sit land. De nordiske lande har typisk en repræsentant i EUD’s bestyrelse. Der er valg hvert 4. år. Næste gang bestyrelsen er på valg er den 28. maj 2022. Alle kan stille op, så længe ens nationale forbund, i Danmarks tilfælde DDL, har formelt godkendt kandidaten.
Verdensforbundet for døve (WFD)
Den 23. september 1951 – godt 44 år efter den første døvekongres, som dannede grundlaget for DNR – var der en anden kongres i Rom, Italien. Her var repræsentanter fra 25 forskellige døveforbund verden over samlet for at stifte et verdensforbund for døve: World Federation of the Deaf – WFD, eller på mundret dansk, Verdensforbundet for døve. Den første formand blev Vittorio Ieralla. Sammen med generalsekretæren Cesare Magarotto lykkedes det ham at få den italienske regering til at finansiere Verdensforbundet for døves første hovedkvarter i Rom. I 1987 flyttede hovedkvarteret til Helsinki, Finland, da den finske regering vedtog at støtte Verdensdøveforbundets drift. Hovedkvarteret ligger den dag i dag forsat i Helsinki.
Verdensforbundet for døve er i den mellemliggende tid vokset fra at have 25 til 133 medlemslande. Alt i alt repræsenterer forbundet mere end 70 millioner døve på verdensplan, hvoraf mere end 80% lever i udviklingslande. Siden 1959 har Verdensforbundet også haft en fast rådgivende rolle i forhold til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Forenede Nationer, FN, når det kommer til spørgsmål vedrørende døve og tegnsprog.
Som et eksempel på vedvarende forandringer nævner han FN’s handicapkonvention, der blev implementeret i 2006. Det var med til at løfte døves menneskerettigheder, og har bl.a. været indirekte årsag til at dansk tegnsprog blev anerkendt som et sprog i 2014. Et andet – og mere aktuelt eksempel – er WHO’s første hørerapport, udgivet i 2021, hvor der understreges, at tegnsprog på ingen måde skader døvfødte børns talesproglige udvikling. Snarere tværtimod understreger rapporten, at tegnsprog bør gives til døve børn for at forebygge de kognitive vanskeligheder sprogmangel kan medføre.
