Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
PRESSEMEDDELELSE: Lev Godt – sundhed for hjerne, krop og sjæl 

PRESSEMEDDELELSE: Lev Godt – sundhed for hjerne, krop og sjæl 

Danske Døves Landsforbund (DDL) har modtaget midler til et nyt projekt i samarbejde med CFD og døvemenigheden. Projektet hedder Lev Godt.
11. oktober 2024

Lev Godt er en del af et større projekt som Sundhedsstyrelsen udfører sammen med otte organisationer, og som skal munde ud i en samlet rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Lev Godt handler om at forebygge funktionstab og social isolation for ældre døve over 65 år. Sundhedsstyrelsen ønsker at sætte fokus på at risiko for funktionstab og risiko for social isolation hænger meget sammen, og påvirker hinanden både negativt og positivt: Hvis vi kan forebygge funktionstab, så forebygger vi også social isolation og omvendt.

Ældre døve oplever barrierer på flere måder. Dels findes der meget få informationer på dansk tegnsprog om, hvordan man kan forebygge funktionstab og social isolation. Dels kan ældre døve i meget mindre grad udnytte alle de mange gode aktivitetstilbud der findes, fordi det ikke foregår på dansk tegnsprog. Ydermere bor døve geografisk spredt, og kan derfor have meget lang rejsetid for at kunne deltage i en aktivitet på dansk tegnsprog. 

Lev Godt skal arbejde i to spor: 

  1. Udbrede viden på dansk tegnsprog om social isolation og funktionstab
  2. Skabe tegnsprogsfællesskaber med fokus på sundhed for sjæl, krop og hjerne 

DDL er meget glade for at være en del af det vigtige projekt, som skal kortlægge barrierer og sikre vidensdeling med andre relevante og vigtige aktører på området. Projektet løber fra september 2024 til 31.december 2025 og sker i tæt samarbejde med CFD og døvemenigheden. Der vil desuden været et tæt samarbejde med DDL’s seniorklubber.

For mere viden om projektet kan DDL’s projektleder, Henriette Bisgaard Andreasen kontaktes på levgodt@ddl.dk.

Scroll to Top