Så kom til kick-off med Assemble Theatre Collective!
23. oktober 2024
Kom og vær med til en dag med fællesskab og fejring! Arrangementet er for alle, der identificerer sig som døv, hørehæmmet, CI-bruger, døvblind, med hørenedsættelse eller tegnsprogstaler. Sammen diskuterer vi vores ret til tegnsprog, deler unikke oplevelser og fejrer vores fælles kultur. Alle aldre er velkomne fra 18 år og opefter.
Hvorfor skal jeg deltage?
Vælg én dag – enten lørdag d. 2. november eller søndag d. 3. november – og del dine historier og perspektiver, som kan blive en del af en teaterforestilling i 2026. Ingen teatererfaring er nødvendig, og der er ingen krav om at optræde under mødet.
Hvem er vi?
DU kan være med til at forme teaterprojektet A Language of Our Own (arbejdstitel). Projektet er borgerdrevet og organiseret af døve og hørende fra Assemble Theatre Collective. Det sætter fokus på udviklingen af dansk tegnsprog og døves oplevelser i Danmark. Forestillingen opføres i 2026 med primært døve skuespillere på scenen og henvender sig til både døve og hørende.