Støt DDL

Spørgsmål

Q&A

Spørgsmålene er mange, og vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om døve og dansk tegnsprog. Læs med herunder, og bliv klogere. 

(Næsten) alt, hvad du vil vide om døve

Vi arbejder for at bevare, udbrede og udvikle tegnsprog og skabe stærke fællesskaber for døve – lokalt, nationalt og internationalt. Få klarhed over vores mål, projekter og hvordan vi kan hjælpe dig.
Finder du ikke det, du søger? Kontakt os – vi er her for at hjælpe!

Døve taler tegnsprog. Døve i Danmark taler dansk tegnsprog. Betegnelsen døvesprog bruges ikke, ligesom man ikke siger “at bruge tegnsprog”. Det hedder “at tale tegnsprog”.

Døve er ikke stumme. Døve taler tegnsprog og bruger derfor sjældent stemme, når de kommunikerer. Betegnelsen “døvstum” regnes af Den Danske Ordbog som forældet og nedsættende.

Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik, som er forskellig fra talt dansk. Dansk tegnsprog er ikke et hjælpesprog, men et fuldgyldigt sprog, der hele tiden udvikler sig  ved at blive talt – præcis som talesprog. Og ja, der findes både accenter, dialekter, faste vendinger og slangudtryk på dansk tegnsprog. Dansk tegnsprog er et sprog man taler med hænder, hoved, krop og ansigt, og som man opfatter via øjnene. På den måde adskiller det sig altså fra lydsprog, som fx dansk, der udtrykkes via stemmen og opfattes gennem ørerne.

Læs mere om dansk tegnsprog hos Dansk Sprognævn: Afdeling for Dansk Tegnsprog

Tegnsprog er ikke internationalt. Alle tegnsprog i verden er forskellige fra hinanden. Man har fundet frem til ca. 300 forskellige tegnsprog. Døve i Danmark taler dansk tegnsprog. To døve fra forskellige lande kan ikke umiddelbart forstå hinanden, ligesom to hørende fra forskellige lande ikke umiddelbart kan forstå hinanden.

Hos Afdeling for Dansk Tegnsprog finder du masser af informationer om dansk tegnsprog. 

Døve kan varetage et arbejde ligesom alle andre. Der findes en række kompenserende ordninger, der fx betyder, at døve kan få tegnsprogstolk i op til 20 timer om ugen på arbejdet – uden beregning for arbejdsgiveren. 

Døve kan sagtens tale i telefon. Hvis døve taler med hørende, så foregår det via en tegnsprogstolk. Når døve taler sammen, så foregår det via video fx over FaceTime, hvor man kan se hinanden under samtalen. 

Døve benytter sig enten af lys- eller vibrationssignaler, og kan på den måde se eller mærke, at det ringer på døren.   

Det mest sikre er at bruge tegnsprogstolk – eller at skrive sammen.  Nogle døve kan mundaflæse, men det er ikke alle – og da mundaflæsning er kontekstbaseret, opstår der nemt misforståelser, hvis det er tale om længere og komplicerede samtaler. Når du taler med en døv person, så skal du tale helt normalt og med tydelige mundbevægelser. Det hjælper ikke at råbe, at tale engelsk, meget tydeligt eller langsomt. Hvis du er i tvivl, så spørg. Døve er glade for at blive spurgt om, hvordan de helst vil kommunikere. 

Døve kan ikke blive hørende, men det er muligt at få høreapparater eller indopereret et avanceret høreapparat, der hedder cochleaimplantat (CI). Begge dele kan give bedre hørelse, men det er ikke ensbetydende med, at man forstår det, man kan høre. Man bliver heller aldrig hørende, og er stadig døv, når implantatet eller høreapparaterne tages af, eller hvis høreapparater eller CI ikke virker efter hensigten.

Det er særligt børn, der får CI i en tidlig alder, typisk ved 10-måneders alderen, mens mange voksne døve ikke opereres, til dels fordi de både sprogligt og kulturelt identificerer sig som døve og til dels fordi der ikke er garanteret at udbyttet bliver lige så stort som hvis de blev opereret som små.

På verdensplan er der cirka 70 millioner, der har tegnsprog som første- eller andetsprog. I Danmark er der cirka 4.000 døve, som taler dansk tegnsprog. I alt regner man med, at cirka 20.000 personer taler dansk tegnsprog. 

Send os en e-mail på ddl@ddl.dk, eller ring til os på telefon 20 90 06 60.