Tegnsprogstolket omvisning i Nikolaj Kunsthal
Tegnsprogstolket omvisning i Nikolaj Kunsthal
I anledning af Den Internationale Døveuge (uge 39) arrangerer Nikolaj Kunsthal en tegnsprogstolket omvisning af den aktuelle udstilling “I’m Sorry, This Space Is Reserved”.
17. september 2024
Udstillingen beskæftiger sig med visuelle fortællinger om den funktionsnedsatte krop. Omvisningen foregår torsdag d. 26. september kl. 16:00-17:00 med Kristina Steinbock som kompetent guide. Hun har bidraget til udstillingen som kurator, og har også selv en række værker med i udstillingen. Tegnsprogstolkningen er muliggjort via støtte fra Danske Døves Landsforbunds kulturpulje.
Omvisningen er forbeholdt døve og hørehæmmede gæster.