Tegn og vind!

Tegn og vind 1000 kr.

Indsend din tegning og vind en oplevelse til en værdi af 1.000 kr.
Har du en god historie om tegnsprog, du gerne vil dele med resten af verden og kan du tegne det? Så deltag i Danske Døves Landsforbunds tegnekonkurrence, hvor du har muligheden for at vinde 1.000 kr. til oplevelser.

Kalender for 2023
Danske Døves Landsforbund udgiver en kalender for 2023, hvor vi sætter fokus på døve børn og unges rettigheder og vilkår i Danmark. Det er afgørende, at viden om døve og tegnsprog samt tilbud om at lære tegnsprog bliver tilgængelig for døve børn og unge samt deres familier, når som helst de ønsker det. Desværre forholder det ikke sig sådan i dag. For at gøre resten af verden klog på dansk tegnsprog og dens betydning for døve, har vi brug for dig, som er barn eller ung, til at fortælle din historie.

Lidt om dig selv
Du kan enten selv være døv, have en døv søster eller bror eller døve forældre.

Lidt om selve tegnekonkurrencen
Lav en tegning, en collage eller mal noget, du føler, viser dine tanker omkring det at være døv og tale tegnsprog. Skriv derefter gerne et par linjer om dig selv og hvad din tegning symboliserer. Vindertegningerne vil blive bragt i Danske Døves Landsforbunds kalender for 2023 – og alle vinderne vil modtage to eksemplarer af kalenderen, når den udkommer.

Send tegningen til DDL pr. mail eller med posten
Det færdige produkt kan du enten indlevere ved fysisk fremmøde eller sende i et brev til adressen:
Danske Døves Landsforbund
Brohusgade 17, 4. sal
2200 København
Mrk. Tegnekonkurrence.

Du kan også sende tegningen pr. mail til ddl@ddl.dk. Sørg dog for at sende den i højeste opløsning og kvalitet. Skriv "Tegnekonkurrence" i emnelinjen, når du sender den. Vi trækker 12 vindere den 1. juni.

Vinderne får direkte besked samme dag.

Konkurrencebetingelser
Du skal være medlem af Danske Døves Landsforbund for at deltage.
Du skal have din forælder/værges samtykke til at deltage, hvis du er under 18 år.
Du er maks. 21 år gammel (årgang 2001 eller senere)
Kopiering eller plagiering er ikke tilladt. 

Sidste chance for at deltage er den 31. maj.
Sender du dit værk pr. brev, skal du sende det mindst fem hverdage inden (senest tirsdag den 24. maj).

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site