Støt DDL

*Aflyst* Tegnsprogstolkning af Woyzeck på Husets Teater i januar

11. december 2025

Opdatering 27. januar 2026:

Vi er desværre nødt til at aflyse den planlagte tegnsprogstolkning af WOYZECK torsdag d. 29. januar og lørdag d. 31. januar.


Forestillingen spiller fortsat som planlagt – men uden tegnsprogstolkning.

Alle berørte af aflysningen har modtaget en mail med mere information.

 

Aflysningen skyldes udfordringer i prøveprocessen, som har betydet, at vi ikke har kunnet gennemføre de nødvendige prøver med tolkene. Derfor kan vi ikke stå inde for den kvalitet, vi ønsker at tilbyde.


Det er vores ansvar, og det beklager vi oprigtigt. Vi ved, at denne besked kan være både skuffende og frustrerende, hvilket vi har stor forståelse for.


Vi vil samtidig gerne rette en stor tak til tolkene Marie Sjølund og Christian Vincent for deres grundige forarbejde og gode løsninger. Det er vi meget kede af ikke kommer i brug denne gang.

 

Husets Teater arbejder fortsat for at kunne tilbyde tolkede forestillinger – så vidt muligt med skyggetolkning – mindst én gang pr. sæson. Hold øje med os fremover.

 

”’

WOYZECK tegnsprogstolkes torsdag d. 29. januar og lørdag d. 31. januar.

Tolkeformen er skyggetolkning, hvilket betyder at tolkene følger skuespillerne på scenen.

Hvis du ønsker billet til en tegnsprogstolket forestilling, kan du købe gennem DETTE LINK: https://www.husetsteater.dk/woyzeck/#redeemcampaign/woyzeckskygge, hvor de pladser, der giver det bedste udsyn til tolkene, er tilgængelige.

Husk at vælge enten 29. eller 31. januar, når du vælger dato.

Husets Teaters seneste forestilling med tegnsprogstolkning blev hurtigt udsolgt, så køb i god tid for at være sikker på at få plads.

 

DDL er ikke arrangør af arrangementet men videreformidler blot budskabet om forestillingen og ønsker god fornøjelse.