Workshops om interessepolitisk arbejde

#Arrangementer #Hovedbestyrelsen #Politik

Workshops om interessepolitisk arbejde

10. september 2021

Er du interesseret i interessepolitisk arbejde? Vil du gerne arbejde for at forbedre forholdene for døve i din kommune? Så kom til en af DDL’s interessepolitiske workshops.

Er du interesseret i interessepolitisk arbejde? Vil du gerne arbejde for at forbedre forholdene for døve i din kommune? Så kom til en af DDL’s interessepolitiske workshops.

Som vi tidligere har meldt ud, afholder DDL to workshops om interessepolitisk arbejde i forbindelse med kommunalvalget. De to workshops er åbne for foreningerne, for vores repræsentanter i DH-afdelingerne og de kommunale handicapråd, samt for alle øvrige medlemmer, der interesserer sig for interessevaretagelse og lobbyarbejde.

Den ene workshop finder sted i København i Brohusgade 17, d. 2. oktober kl. 10 – 15.

Den anden workshop finder sted i Aarhus d. 9. oktober kl. 10 – 15. (Vi vender tilbage med besked om den præcise adresse for denne workshop.)

Vi har sammensat et spændende program med erfarne og vidende folk, der giver oplæg og inspiration til hvad du som forening, som DH-repræsentant eller som menigt medlem kan gøre i forbindelse med det kommende kommunalvalg. Der vil også være tid til, at I som deltagere kan stille spørgsmål, udveksle ideer og inspirere hinanden. Se det foreløbige program her.

Følgende personer står for de to workshops:

HB-medlem Ole Rønne Christensen, som har stor erfaring både fra arbejdet i den lokale DH-afdeling samt det kommunale handicapråd. Ole vil deltage i begge workshops.

HB-medlem og tidligere landsformand, Janne Boye-Niemelä, som har stor erfaring med interessepolitisk arbejde fra sin tid som landsformand i DDL. Janne vil deltage i workshoppen i København.

Bo Hårdell, som har erfaring fra sit mangeårige politiske engagement i Enhedslisten, og som tidligere selv har været opstillet til Københavns Borgerrepræsentation. Bo vil deltage i workshoppen i Aarhus.

Brit Holm Andersen, fællesskabskonsulent i DDL, deltager i begge workshops.

Du er velkommen til at deltage i den workshop, der ligger nærmest dig, eller som afholdes den dag, der passer dig bedst. Deltagelse i begge workshops er gratis. Vi byder på en let frokost samt kaffe/te mv. i løbet af dagen.

Tilmelding på mail til ddl@ddl.dk Brug tilmeldingsblanketten eller skriv samme oplysninger direkte i mailen. Vi skal bede om din tilmelding senest d. 28. september til workshoppen i København – og senest d. 5. oktober til workshoppen i Aarhus/Fredericia.

Filer

Download TILMELDINGSBLANKET.pdfDownload workshop.foreloebigt_program.pdf

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site