Vejledningstilbud til pårørende

#Politik #Seniorer #Tegnsprog #Tilgængelighed

Vejledningstilbud til pårørende

Foto: Cristian Newman, Unsplash

25. juni 2020

Er du pårørende til en ældre døv person, som er blevet alvorligt syg af eksempelvis kræft eller har fået demens - eller er du pårørende til en ældre døv, der står overfor at skulle flytte på plejehjem? Så er vores vejledningstilbud til ældre døves pårørende måske noget for dig.

Danske Døves Landsforbund tilbyder vejledning til svækkede ældre døves pårørende.

Vejledningssamtalerne varetages af vores ældrevejleder, der er professionel og har tavshedspligt. Du kan derfor frit dele dine tanker og både få støtte til følelsesmæssigt og praktisk at håndtere udfordringer i hverdagen. Du kan også have behov for at søge ny viden og information.

Mange pårørende bliver mere eller mindre kastet ud af rollen som pårørende. Pludselig skal du både være sygeplejerske, sagsbehandler, fysioterapeut.

Vores ældrevejleder kan hjælpe dig med at navigere rundt i kommunen og eventuelt henvise til relevante fagpersoner og foreninger.

Vores vejledningstilbud til pårørende er ganske gratis og uforpligtende.

Kan kontakte Josephine Anker på sms 29 29 39 74 eller mail ja@ddl.dk.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site