Stor opmærksomhed omkring døve og dansk tegnsprog

#DDL i medierne #Coronavirus #Kultur #Politik #Tegnsprog #Tilgængelighed

Stor opmærksomhed omkring døve og dansk tegnsprog

Foto: Thomas AE, Unsplash

23. marts 2020

Danske døve har fået meget opmærksomhed i kølvandet på coronakrisen. Døves vilkår, tegnsprogstolkning og tilgængelighed er på manges læber. Det afspejler sig i medieomtalen.

Landsformand i Danske Døves Landsforbund Lars Knudsen blev interviewet til Dagbladet Information, hvor han var Ugens Person. Her fortæller Lars blandt andet sin holdning til, at pressemøderne bliver tegnsprogstolket, og hvilken tidsalder han helst ville leve i, hvis han selv kunne vælge. Du kan læse hele interviewet her.

Ritzaus Bureau interviewede Mette Bertelsen til et segment, der hedder Min næste uge. Her fortæller Mette om sine tanker om døves tilgængelighed til informationer under coronakrisen, og hvorfor hun synes, at alle større samfundsrelevante begivenheder skal tegnsprogstolkes – også uden for krisetider. Interviewet er bl.a. bragt i Kristeligt Dagblad, Flensborg Avis og Herning Folkeblad.

Ekstra Bladet satte fokus på DDL’s nyoprettede coronalinje på dansk tegnsprog. Omtalen kan du se her.

Og TV-Avisen har sat fokus på tegnsprogstolkene. Det kom der et super godt indslag ud af. Se det her (24:05 inde i udsendelsen). Du kan også læse omtalen at tegnsprogstolkene i en tekstversion på DR's hjemmeside: Blitz og breaking news: Rachel og Helens nye hverdag er fyldt med overraskelser og nye ord

I den humoristiske afdeling har RokokoPosten bragt deres vinkel på tegnsprog og døve: Efter corona-pressemøder: Tre ud af fire danskere taler nu glimrende tegnsprog.

Ha’ en god uge og pas på hinanden!

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site