Nyt fra DDL's projekt Tegn Nu

#Arbejdsmarked

23. november 2017

Projektleder Cathrine Mejdal fortæller her nyt fra Projekt Tegn Nu.

Tilbage i 2014 lavede SFI en undersøgelse med fokus på døve og døvblevnes trivsel og levevilkår. Resultatet viste, at der findes ca. 3.000 døve danskere mellem 16 og 64 år – i den aldersgrupper er arbejdsløsheden på 13 % og 38 % har et arbejde. Samlet set betyder det, at cirka 51 % er i forbindelse med arbejdsmarkedet. Af de 51 % har 55 % læse og skrivevanskeligheder på dansk. Det er derfor at projekt Tegn Nu er opstået; Tegn Nu har til formål at nå de 55% (svarende til cirka 850 personer) for at de kan få mulighed for at få tekst oversat til dansk tegnsprog. Denne gruppe har ret til det på deres eget modersmål.

Ved du, at mennesker i det danske samfund som har udfordringer med at læse og skrive også samtidig møder flere forhindringer i forbindelse med arbejdsmarkedet? Hvad er årsagen? Jo, arbejdsgiveren forventer at de kan læse og skrive dansk. Men der er mulighed for at få en kompensation fx med hjælp fra et oplæsningsprogram eller lydbøger. Den mulighed har døve ikke.

Derfor opstod projektet; et arbejdsmarkedsprojekt – både for de der er i arbejde og de der er arbejdsløse. Et initiativ for at se om det gør en forskel at have mulighed for oversættelse af tekst til dansk tegnsprog.

De 850 personer som har svært ved at læse og skrive har haft deres egne måder at løse det på. Mange gør det, at de spørger deres familie, venner, kolleger, tegnsprogstolke, døvekonsulenter, jobkonsulenter (listen er lang!) om de vil hjælpe med at oversætte. Alternativt bliver teksten læst med en accept af at forståelsen ligger på et sted mellem 10-80 %.

Projektet giver deltagerne mulighed for at blive uafhængige, og i stand til selv at vurdere hvad de gerne vil have oversat. Som bruger af Tegn Nu sender man teksten til projektet, som herefter bliver oversat en uvildig oversætter. Teksten sendes retur på dansk tegnsprog og bliver således fuldt forstået af brugeren, som samtidig opnår en følelse af selvstændighed.

Projektets succeskriterie handler om antallet af brugere; er projektet en succes, så kan de udvides til andre områder. Fx sundhedsområdet, og give mulighed for at man kan få oversat en lægeerklæring eller lignende. Derfor er det vigtigt at mange bruger projektet, så vi kan dokumentere, at der er et behov.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site