Ny plejehjemsafdeling for døve

#Seniorer #Politik #Tegnsprog #Tilgængelighed

28. februar 2019

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns kommune har i dag vedtaget at oprette en ny plejehjemsafdeling for døve i København. Den nye afdeling forventes at åbne i 2020.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Købehavns kommune har i dag vedtaget at oprette en ny plejehjemsafdeling for døve i København.

Bent Brøndum fra DDL's hovedbestyrelse og Katrine Eskelund fra DDL's sekretariat, har gennem længere tid været i dialog med kommunen om at oprette en ny afdeling. Vi kan se, at der bor flere og flere ældre døve i Københavns kommune, og at der kommer flere i fremtiden. De har et behov for tilbud om plejehjem.

Den nye afdeling er den fjerde i hele Danmark. I forvejen er der Sirius i Aalborg, Ulleruphus i Fredericia og Egebækhus i Nærum.

Den nye afdeling kommer til at ligge på Nørrebro. Det forventes, at afdelingen er klar til at åbne i 2020. Bent og Katrine fortsætter dialogen med kommunen om hvordan afdelingen skal udformes. Det er utrolig vigtigt, at der er et godt tegnsprogsmiljø, så der en god kommunikation. Vi håber også, at det bliver målet, at der skal ansættes døve medarbejdere.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site