Kortlægning af tegnsprogstilbud

#Tegnsprog

Kortlægning af tegnsprogstilbud

Foto: William Iven, Unsplash

24. januar 2020

Som opfølgning på DDL's konference i oktober: Dansk Tegnsprog – status og udviklingsperspektiver, er vi nu i gang med at kortlægge de forskellige tegnsprogstilbud der findes i Danmark.

I oktober 2019 afholdt DDL en stor tegnsprogskonference "Dansk Tegnsprog – status og udviklingsperspektiver". Som opfølgning herpå er vi nu i gang med at se nærmere på, hvordan det står til med dansk tegnsprog. Vi lever i en tid, hvor der sker mange forandringer. Tegnsprogstilbud forsvinder og nye kommer til, og det er vanskeligt at være opdateret på alle områder. Derfor har vi sat os for at foretage en mere systematisk gennemgang af området.

Vi er derfor i gang med at forsøge at kortlægge hvilke tilbud der findes på dansk tegnsprog i dag. Det gælder blandt andet undervisnings-, bo- og dagtilbud, tilgængelighed til myndigheder, medieudbud og kulturtilbud, og også tilbud om samvær på dansk tegnsprog indenfor den frivillige sektor.

Vi spørger alle aktører indenfor området, og det er vores håb, at alle vil stå til rådighed med oplysninger til denne kortlægning. Kortlægningen skal bruges som udgangspunkt for DDL's kommende handlingsplan vedr. dansk tegnsprog. Handlingsplanen skal fremlægges på DDL's landsmøde i begyndelsen af maj 2020.

På forhånd mange tak for jeres hjælp.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site