Kig på kompetencer – ikke på handicap!

#Arbejdsmarked #Politik #Tegnsprog #Tilgængelighed

Kig på kompetencer – ikke på handicap!

Anna Jensen fra webshoppen Anna & Søs er glad for, at Ulrik er blevet ansat. "Vi har fået en utrolig loyal medarbejder. Han sætter pris på, at vi har lyst til lære hans modersmål at kende, og han indgår i fællesskabet. Det har han ikke prøvet tidligere, og når man bliver det, så giver man den en ekstra tand." fortæller hun.

26. februar 2021

Et hørehandicap er ikke bare en kommunikationsbarriere for døve, det bliver ofte også et benspænd ud på arbejdsmarkedet, når virksomheder tøver med at ansætte døve, og potentielle kolleger er i tvivl, om døve på arbejdspladsen vil fungere, viser flere undersøgelser. Men man skal ansætte med udgangspunkt i kompetencer og ikke handicap, lyder det fra virksomhedsejer Anna Jensen, der netop har ansat Ulrik Larsen, som er døv.

Ulrik Christian Larsen var arbejdsløs i 11 år, inden han blev ansat hos Anna Jensen. I løbet af de år har han været i utallige praktikker og taget forskellige kurser, men det er først nu, at han har fået foden fast inden for på arbejdsmarkedet.

-Jeg er utrolig glad for, at jeg er blevet ansat. Jeg er heldig at være et sted med varme, åbne mennesker, der er interesserede i mig. Jeg er ikke bare billig arbejdskraft, som jeg ofte har følt det i andre praktikker, fortæller Ulrik Larsen, der er ansat på fuld tid med ansvar for varemodtagelse.

Det krævede dog lidt overtalelse fra Anna Jensens side, men da hun først fik Ulrik til samtale, så gav hun ham en chance.

- Vi fandt hurtigt ud af, at han kunne de ting, vi skulle bruge, og så måtte vi finde ud af kommunikationen. Det var en udfordring i starten, men det hjalp med tegnsprogstolk meget af tiden. Nu bruger vi kun tolk hver 3. uge, siger Anna Jensen.

Fordomme om døve

I begyndelsen var Anna Jensen ikke vildt begejstret for ideen, som hun selv udtrykker det. For hun vidste ikke, hvor meget det ville kræve af hende og virksomheden, samtidig kendte hun ikke til døve og var bange for at sige eller gøre noget forkert.

- Jeg har skullet overvinde nogle ting i mig selv, som jeg har haft det svært med. Det er jo svært at komme i kontakt med Ulrik, hvis han står med ryggen til – hvad gør man så? Vi har aftalt, jeg stamper i gulvet, så mærker han vibrationerne, og det virker. Men jeg ville jo aldrig stampe i gulvet efter en hørende medarbejder, så det var lidt vanskeligt i starten, forklarer Anna Jensen.

Danske Døves Landsforbund arbejder hårdt for at få flere døve i arbejde.
Men berøringsangst og uvidenhed om døve er et stort problem og mange gange årsagen til, at døve ender udenfor beskæftigelse.

Landsforbundet bakkes på af undersøgelser, der viser fx, at 36 % af danskere i arbejde er meget i tvivl eller svarer nej, hvis de bliver spurgt, om de vil arbejde sammen med en døv person.

60 % af danskerne svarer i forbindelse med jobvaretagelse, at en døv person, som minder om dem selv med hensyn til uddannelse, erfaring, alder og køn, efter en oplæringsperiode ikke ville kunne varetage deres job.

Incitas seneste arbejdsgiveranalyse i 2020 bekræfter det billede. De spurgte 160 arbejdsgivere i Region Midtjylland og Region Sjælland, om virksomhederne vil afvise døve til jobsamtale eller tilbud om praktik. Her svarer 68 %, at det vil de.

- Uvidenhed fra arbejdsgiverne er et stort problem. Selvfølgelig er det også døves ansvar at være det gode eksempel, skrive en god ansøgning og være skarp til jobsamtalen, men det er i høj grad arbejdsgivernes uvidenhed om døve, der er den helt store udfordring. De afgør, om man får chancen, forklarer Lars Knudsen, der er landsformand i Danske Døves Landsforbund.

Kompetencer kommer før handicap

Men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Det er Ulrik Larsen og Anne Jensen levende beviser på. Hun har et opråb til andre virksomheder, der står i samme situation, som hun selv gjorde.

-Kig på kompetencer i stedet for handicap, for det er det vigtigste. For vores vedkommende har vi fået en utrolig loyal medarbejder. Han sætter pris på, at vi har lyst til lære hans modersmål at kende, og han indgår i fællesskabet. Det har han ikke prøvet tidligere, og når man bliver det, så giver man den en ekstra tand.

Tegnsprogskurser bringer kollegaer tættere sammen.

Alle medarbejdere hos virksomheden Anna & Søs har været på tegnsprogskursus i 15 lektioner, hvor de har lært fagudtryk, funktioner og hvilke tegn alle medarbejdere har og lært alfabetet på tegnsprog. Det har været det værd at sende alle medarbejdere på kursus.

-Det glider meget nemmere i dagligdagen. Førhen var vi nødt til at vise alting. Nu kommunikerer vi med hinanden, og det sparer en masse tid. Socialt betyder det også meget, så Ulrik kan blande sig i en snak. Før kunne han nemt være udenfor, fordi han ikke vidste, hvad vi snakkede om og omvendt.

Det glæder selvfølgelig Ulrik Larsen på det personlige plan.

-Jeg føler mig som en del af gruppen, og det giver værdi. De viser de gerne vil mig. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg er vildt imponeret over, hvor hurtigt de har lært tegnsprog, og hvor gode de er til det.

Hvad er dit råd, Ulrik, til andre arbejdsgivere, der måske tøver med at ansætte døve, fordi de måske har fordomme om døve, og hvad døve kan?
-Vær åben og giv det en chance. Vi døve er ikke så besværlige, vi kan bare ikke høre.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site