Ekstra midler de næste tre år

#Politik #Tegnsprog

6. december 2021

I Danske Døves Landsforbund er vi i dag blevet bekendt med, at vi de næste tre år er med på finansloven.

Det er en stor og dejlig nyhed, som betyder, at vi kan arbejde videre med at sikre alle døve ret til tegnsprog - hele livet.

Bevillingen, som er på 2,5 million pr. år, dækker en god del af vores nationale indsatser. Det drejer sig om Retshjælp for døve, hotline, besøgstjeneste og andre aktiviteter, hvis formål er at nedbryde isolation, skabe endnu stærkere fællesskaber og sikre inklusion og lige rettigheder.

Døvefilm har derudover fået bevilliget 500.000 kr. ekstra hvert år de næste tre år. Det er en kamp, som DDL også har været involveret i.

Så alle os i DDL er i dag ekstra glade og lettede over at være blevet hørt og set - og at retten til tegnsprog er taget alvorligt.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site