Døve skal have ret til fjerntolk på alle områder

#Arbejdsmarked #Politik #Tegnsprog #Tilgængelighed

Døve skal have ret til fjerntolk på alle områder

16. november 2020

Det skal være en lovsikret ret for døve at kunne kontakte hvem som helst, når som helst via fjerntolk uden at komme i konflikt med sektoransvaret. Samtidig er der brug for, at al fjerntolkning afregnes med én myndighed.

- Det skal ikke være en diskussion, men en ret, at man kan komme i kontakt med myndighederne. Man skal kunne kontakte politiet, sygehuset eller andre myndigheder ligesom sin hørende nabo uden at møde en barriere ved at foretage det opkald. Selvfølgelig skal døve have samme mulighed,

Sådan lyder det fra Landsformand i Danske Døves Landsforbund, Lars Knudsen.

Selvom myndighederne skal betale for tolkeydelsen jf. sektoransvaret, så modtager DDL mange henvendelser fra døve, som ikke kan ringe til offentlige instanser, fordi de ikke vil betale for opkaldet- og det er et stort problem.

DDL indledte i foråret en dialog med fjerntolkeleverandøren Småtegn for at afdække problemets omfang. Vi registrerede tilfælde, hvor myndighederne ikke ville betale for tolkeydelsen, selvom de skal påtage sig det økonomiske ansvar. Indtil videre har DDL registreret knap 40 tilfælde. Det er naturligvis en uholdbar situation. Både for døve, men også for tolkeleverandørerne, der gang på gang skal kæmpe for at få betaling for deres arbejde.

Dansk tegnsprog er døves modersmål – ikke danske skriftsprog

Sprog former som bekendt vores forståelse af verden, og derfor er det vigtigt, at døve skal have mulighed for at udtrykke sig på sit modersmål, dansk tegnsprog. Dansk tale- og skriftsprog er for mange døve deres andetsprog.

Derfor er det utilstrækkeligt at bede døve om at kommunikere via tekst eller henvise til hjemmesider, fordi der er ingen garanti for fuld forståelse, da informationerne ikke er tænkt og formidlet med udgangspunkt i dansk tegnsprog.

F.eks. når Tine fra Fredericia ringer til politiet for at anmelde et indbrud men får at vide, at hun kan udfylde en anmeldelse online, og derfor bliver hun nødt til at få sin hørende mand til at ringe for sig. Eller når Peter har et spørgsmål angående børnecheck til kommunen, men bliver afvist og får at vide, han kan sende en mail eller læse på borger.dk

Seneste eksempel vi har modtaget, er fra Signe Stein i Odense, der skulle tale med Høreklinikken på Odense Universitetshospital. Foran indgangen er der sat et skilt op, hvor der står, at har man ingen aftale på forhånd, så skal man ringe. Møder man op uden aftale, bliver man bedt om at gå. Så Signe ringer via fjerntolken, og da tolken beder om EAN-nummer til betaling, får Signe at vide, at hun skal sende en mail.

Myndighederne ved slet ikke nok om døves behov eller kender hverken lovgivningen godt nok. Landets ca. 4000 døve har krav på, at myndighederne skal tage ansvar og levere de samme ydelser og service til døve borgere som til hørende. Ellers bliver døve lavere og ringere stillet end sine medborgere.


Hvad er løsningen?

Før døve kan bruge en tolk, skal der være et betalingstilsagn fra myndigheden. Når fjerntolkning er et tilbud, myndighederne skal vurdere fra opkald til opkald, ja så ender det ofte i diskussion og usmidig sagsgang.

Derfor er det nødvendigt med en lovfæstet ret at få tegnsprogstolkning på alle områder. Lovgivningen skal ændres, så sektoransvarsprincippet udelukkende er et spørgsmål om, hvem der betaler, ikke hvem der bestemmer behovet for tolkning.

Det vil fjerne det lokale skøn og diskussionen. Hvis der var én ansvarlig myndighed for betaling og bestilling vil det være nemmere for både tegnsprogsbrugere, leverandører og myndigheder at håndtere døves ret til tegnsprogstolkning.

Derfor ønsker Danske Døves Landsforbund lovsikret ret til tolk, klare retningslinjer på området og at ansvaret for bestilling og betaling af tolk bliver samlet ét sted.

 

Hvad er sektoransvarsprincip:
- Ansvaret for at tildele tolkning til borgere med et hørehandicap er spredt mellem forskellige sektorer i overensstemmelse med det gældende sektoransvarsprincip på handicapområdet, hvor alle offentlige myndigheder har ansvaret for, at deres tilbud og ydelser er tilgængelige for mennesker med handicap.
Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) udbyder fjerntolkning på deres område. Det er f.eks. til praktiserende læge. Når det gælder andre sektorer, f.eks. på arbejdspladsen, uddannelse eller hvis man er indlagt på sygehuset, så er det de sektorers ansvar at bestille og betale for tegnsprogstolk.
 
 
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site