DDL vil have fjerntolk 24 timer i døgnet

#Arbejdsmarked #Arrangementer #Politik #Tegnsprog #Tilgængelighed #Uddannelse

DDL vil have fjerntolk 24 timer i døgnet

5. november 2020

Danske Døves Landsforbund arbejder for at forbedre fjerntolkeordningen i Danmark. Det skal være muligt for døve at anvende fjerntolk 24 timer i døgnet på en nem, tilgængelig måde. Det er myndighedernes ansvar at sørge for det sker. Det er bare et af kravene, som DDL stiller ved det kommende udbud for fjerntolkning i 2021.

Som døv skal man håbe på at blive syg eller have brug for kontakt med politiet på fastlagte tidspunkter og helst ikke i weekenden, hvis man gerne vil tale dansk tegnsprog. Ja, faktisk så fastlagt, at livet følger fjerntolkens åbningstider. Sådan er tilværelsen ikke indrettet, og uheld kan ikke skemalægges – livet leves også uden for normal åbningstid.

Men det er bare ærgerligt, hvis man er døv. Som fjerntolkeordningen er strikket sammen nu, så er det ikke muligt at kontakte f.eks. politi- og sundsmyndigheder på tegnsprog før kl. 8 og efter kl. 20 mandag til torsdag, og fredag lukker tjenesten kl. 18. For slet ikke at tale om weekenden. Der er slet ikke åbent. I modsætning til bl.a. Sverige, hvor fjerntolkning er tilgængelige alle ugens dage 24 timer i døgnet.

-Det er selvfølgelig en uholdbar situation for døve, og det kan ikke være rigtigt, at man skal bede sine hørende familie eller venner om at kontakte myndighederne for én. Det er en umyndiggørelse af døve, og det er på tide, der bliver gjort op med den ulighed, lyder det fra Lars Knudsen, landsformand i Danske Døves Landsforbund.

Døve skal have mulighed for at udtrykke sig på dansk tegnsprog, fordi dansk tegnsprog er modersmålet for døve, og for mange døve er dansk skriftsprog deres andetsprog. Det giver døve medborgere en sikkerhed i, at man bliver forstået korrekt og kan dermed udrydde misforståelser og tvivlsspørgsmål undervejs.

Derfor kæmper DDL for en forbedret og optimeret udgave af ny fjerntolkeordning. Kampen består af tre punker:

· Nem adgang til fjerntolkningen 24 timer i døgnet som bl.a. i Sverige.
Det er myndighederne ansvar at udvikle en nem, teknologisk løsning, der er smart, enkel og lige ved hånden.

· Fjerntolkning af høj kvalitet.
Fjerntolkning er markant anderledes end fysisk tolkning og kræver høj kvalitet med erfarne tolke, der løser opgaven. De skal have mulighed for efteruddannelse og opkvalificering.

· Ret til fjerntolk på alle områder.
Døve skal have ret til at kontakte politi, sygehus, eller kommunen uden det skal være en diskussion om myndighederne vil betale. Det skal de. Derfor er det nødvendigt med en lovfæstet ret at få tegnsprogstolkning på alle områder. Lovgivningen skal ændres, så sektoransvarsprincippet udelukkende er et spørgsmål om, hvem der betaler, ikke hvem der bestemmer behovet for tolkning.

Det er en vigtig politisk kamp for DDL, at døve bliver ligestillet med resten af den danske befolkning, og her er fjerntolkeordningen et vigtigt element. DDL vil lægge pres på, at de krav bliver en del af det kommende udbud for fjerntolkning, der kommer i begyndelsen af 2021.

Hvad er sektoransvarsprincippet?

Ansvaret for at tildele tolkning til borgere med et hørehandicap er spredt mellem forskellige sektorer i overensstemmelse med det gældende sektoransvarsprincip på handicapområdet, hvor alle offentlige myndigheder har ansvaret for, at deres tilbud og ydelser er tilgængelige for mennesker med handicap.

Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) udbyder fjerntolkning på deres område. Det er f.eks., hvis du skal ringe til din praktiserende læge. Når det gælder andre sektorer, f.eks. på arbejdspladsen, uddannelse eller hvis man er indlagt på sygehuset, så er det de sektorers ansvar at bestille og betale for tegnsprogstolk.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site