Danmarkshistorier live - med tegnsprogstolk

#Arrangementer #Kultur #Tegnsprog #Tilgængelighed

21. februar 2020

Vild med historie og teater – og vil du blive klog på indvandringens betydning for Danmark?

Nørrebro Teater har i samarbejde med DDL sørget for tegnsprogstolk til teaterforestillingen ”Danmarkshistorier LIVE – indvandring i velfærdsstaten.”

Kom og oplev, hvordan fortiden er med til at påvirke nutiden og fremtiden. Forestillingen går tilbage til dengang, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Der dukkede mange spørgsmål op i mødet mellem Danmark og verden: Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye borgere. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

Du kan købe din billet her.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site