Ændringer på DDL som følge af coronavirus

#Politik #Tilgængelighed

12. marts 2020

I DDL følger vi myndighedernes anbefalinger og har derfor besluttet at sende alle medarbejdere hjem. I de næste dage kommer der mange videoer med forskellig information om coronavirus.

I DDL har vi valgt at følge myndighedernes anvisninger. Derfor er alle medarbejdere blevet sendt hjem og vil i den kommende tid arbejde hjemme. Du kan få fat på DDL som du plejer via telefon, FaceTime, Skype og sms, men vores kontorer i Aarhus og København er lukket for besøg. Der tages forbehold for travlhed og dermed lidt længere svartider end normalt. Vi arbejder på højtryk og gør vores bedste.

I de næste dage kommer der meget information fra DDL og vi opfordrer jer til at tjekke vores facebookside og website hver dag, så I er opdateret på seneste nyt.

Vi er lige nu i dialog med Røde Kors om adgang for døve på dansk tegnsprog til deres corona-hotline. Der kommer mere information senere.

OBS! Grundet ændringerne på DDL som følge af coronavirus er der ikke undertekster på vores video. Vi beklager. Men vi sørger for, at der hver gang vil være samme information i teksten, der følger med videoen.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site