Projektet Tegnsprogspakken arbejder for, at det bliver lettere for fagfolk og hørende forældre til døve børn at forstå og navigere i de muligheder og udfordringer, der følger med at være døv eller pårørende til en døv – især når tegnsprog ikke er en del af ens baggrund.
Hvad kan du finde på hjemmesiden?
Hvorfor er hjemmesiden vigtig?
I Danmark er dansk tegnsprog underprioriteret i både forskning og praksis. Det betyder, at mange forældre og fagfolk mangler adgang til opdateret viden og sprogpædagogiske værktøjer. Projektet har derfor søgt inspiration fra udlandet – blandt andet fra Finland – og har etableret et akademisk netværk for at sikre, at hjemmesiden bygger på både erfaring og evidens.
Zoom-oplæg og fælles læring
Mens hjemmesiden var under opbygning, afholdte DDL en række gratis digitale oplæg om døve børns udvikling og trivsel. Over 500 deltog, og både forældre og fagfolk har fremhævet oplæggene som udbytterige og inspirerende. Emnerne var blandt andet:
Retten til tegnsprog – hele livet
DDL arbejder interessepolitisk for at sikre, at dansk tegnsprog bliver anerkendt som et ligeværdigt sprogvalg i de nationale retningslinjer. En ny forløbsbeskrivelse for børn med høretab er på vej, og målet er, er at sikre lige mange ressourcer i både lyd – og tegnsproglige spor, og at forældre får den nødvendige støtte og viden, så de kan træffe et oplyst valg.
Læs mere på tegnsprogpakken.dk.