Støt DDL

Døves Internationale Uge 2025: Vi fejrer tegnsprog, fællesskab og rettigheder

Fra den 22. til 28. september markerer vi Døves Internationale Uge – en global fejring af døves rettigheder, kultur og fællesskab.
23. september 2025

Årets budskab: Ingen menneskerettigheder uden tegnsprogsrettigheder.

I Danske Døves Landsforbund (DDL) står vi sammen med døve over hele verden og hylder det, der binder os sammen: Tegnsprog.

Alle mennesker har ret til menneskerettigheder fra fødslen – og for døve er adgang til tegnsprog en menneskerettighed.

Tegnsprog er ikke bare kommunikation. Det er identitet, kultur og adgang. Det er vores måde at være i verden på – og det skal respekteres og anerkendes som en menneskeret. I DDL kæmper vi hver dag for, at døve har fri og lige adgang til tegnsprog i alle livets områder.

Landsforperson, Anne Vikkelsø har en særlig hilsen i anledning af International Tegnsprogsdag, som du kan se i videoen herover.