To nye projekter under DDL

#Coronavirus #Politik #Tegnsprog #Tilgængelighed

28. oktober 2020

Danske Døves Landsforbund får 490.100 kroner til at afhjælpe ensomhed blandt døve.

Danske Handicaporganisationer fik i foråret tildelt 24,5 millioner af Socialstyrelsen til opsøgende indsatser hos DH's medlemsorganisationer. Indsatserne skal være med til at bekæmpe ensomhed og isolation hos mennesker med handicap. Danske Døves Landsforbund har fået bevilget projektpenge, der skal sikre døve stærke fællesskaber.

De 490.100 kroner skal gå til to mindre projekter til gavn for døvesamfundet. Projekternes fokus er at styrke medlemsforeningernes viden om hvordan de kan skabe og vedligeholde deres fællesskaber digitalt. Dette foregår via undervisningsforløb og onlineoplæg samt coronasikre aktiviteter ved fysisk fremmøde. Derudover optimerer projekterne foreningernes mulighed for at gennemføre deres aktiviteter via en coronapulje og rådgivningsforløb.

Der vil derudover også være fokus på at oversætte de mest aktuelle coronanyheder til dansk tegnsprog, som frit kan tilgås via www.ddl.dk.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site