Se Troldmanden fra Oz på dansk tegnsprog

#Arrangementer #Kultur #Tilgængelighed

Se Troldmanden fra Oz på dansk tegnsprog

Foto: Palsgaard Sommerspil

27. juni 2021

Den 2. august 2021 kan du se musicalen Troldmanden fra Oz på dansk tegnsprog.

Palsgaard Sommerspil har i år Troldmanden fra Oz på programmet. Som noget nyt vil det være muligt at opleve forestillingen i en tegnsprogstolket udgave. Rent praktisk vil det betyde, at der under forestillingen den 2. august vil være to personer på hver sin side af scenen, der sideløbende tolker forestillingen med tegnsprog.

Idéen er blevet til virkelighed med støtte fra William Demant Fonden, der har sponsoreret de to tolke, der også skal være med i prøveforløbet, så de kan lære forestillingen at kende.

Publikum, der vil gøre brug af muligheden, kan købe billetter til mandag den 2. august. Billetterne skal købes senest den 19. juli. Palsgaard Sommerspil har reserveret de første rækker til gæster, der ønsker at benytte sig af tegnsprogstolkningen. For at få del i dem skal du skrive til billetter@palsgaardsommerspil.dk så sender vi billetterne.

Læs mere om forestillingen her i folderen eller på www.palsgaardsommerspil.dk.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site