Døvekultur og kunst

#Politik #Tegnsprog

25. september 2021

I denne uge er det international uge for døve. Dagens tema er døvekultur og kunst.

DDL ser på døv kunst og kultur som noget, der udspringer af det fælles sprog, vi har: Dansk tegnsprog. I 2014 støttede vi udviklingen og udgivelsen af det første faglitterære værk om døv kultur og kunst – ”Døve kunstnere i Danmark gennem 400 år” af Peter Niemelä. Det er et problem, at der er så få kulturtilbud på tegnsprog. Derfor er det ekstra vigtigt for os at tilbyde vores medlemmer kultur på tegnsprog i form af tegnsprogstolkede teaterforestillinger og gratis filmfremvisninger af film, der handler om døve og tegnsprog. I løbet af 2021 og 2022 har vi planlagt fem tegnsprogstolkede teaterforestillinger rundt omkring i landet – følg med på DDL.DK for yderligere information.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site