Danske Døves Landsforbund (DDL) har projekter mange forskellige steder i hele verden. I Guatemala arbejder vi aktuelt for, i samarbejde med den guatemalanske døveforening ASORGUA, at etablere et nationalt døveforbund, kæmpe for en større anerkendelse af guatemalansk tegnsprog, forbedre døves adgang til uddannelse og udvikle en tegnsprogstolkeuddannelse.
I Guatemala findes der mange døve, som kun har fået nogle års uddannelse på en døveskole. En af dem er 77-årige Francisca Pernillo, som kommer på ASORGUA-kontoret et par gange om ugen og hjælper frivilligt til med forefaldende arbejde. Da Francisca var en lille pige, hun fik ikke lov til at gå i skole af sin far. Hendes seks andre søskende gik alle i skole, men ikke hende, fordi hun var døv. Hendes far sagde, at der var ingen skole for døve, og at døve alligevel ikke kunne lære noget, så det ville være spild af tid og penge.
En dag, da hun var syv år gammel, gik hun en tur i byen sammen med sin mor, og der så hun for allerførste gang nogle døve, som talte tegnsprog. Hun vidste med det samme, at de var ligesom hende, selvom hun aldrig havde set døve eller tegnsprog før. Gennem dem fandt hun ud af, at der skam var en døveskole i byen.
77-årige Francisca Pernillo kommer på ASORGUA-kontoret et par gange om ugen og hjælper frivilligt til med forefaldende arbejde.
Hun fortæller: ”Jeg ville gå på den skole og lære tegnsprog og en masse andre ting, ligesom mine søskende. Så jeg fortalte det til min far, men han sagde stadig nej. Men jeg gav ikke op. Jeg beklagede mig til mine fætre og kusiner, som var enige med mig. De gik så til deres far, min onkel, og fortalte om den mulighed for mig. Han blev vred på min far, skældte ham ud og tvang ham til at give mig lov. Jeg var lykkelig, da jeg begyndte på skolen og lærte forskellige ting, såsom spansk, matematik og geografi. Tegnsprog var forbudt i undervisningen, men vi talte alligevel tegnsprog i pauserne mellem os elever, så jeg fik lært tegnsprog på den måde. Jeg fortalte ofte begejstret min far om, hvad jeg havde lært henne i skolen. Han blev imponeret, og til sidst indrømmede han, at han havde taget fejl, og at jeg godt kunne lære noget alligevel. Så jeg fik lov til at gå på døveskolen i otte år.”
Se Francisca fortælle om hvordan hun voksede op i Guatemala, og ikke fik lov til at gå i skole fordi hun er døv.
Nyt projekt i Guatemala
Foranlediget af Dansk Handicapforbund og deres projekt i Guatemala startede DDL i januar 2024 et projekt i samarbejde med den guatemalanske døveforening, ASORGUA, som arbejder i hovedstaden, Guatemala City. I projektet deltager også tre andre døveforeninger fra Suchitepéquez og Quetzaltenango.
DDL har fået en programbevilling, som dækker årene 2025 til 2028. Guatemala er et af de syv partnerlande i programmet. Projektet i Guatemala har til formål at etablere et nationalt døveforbund, kæmpe for en større anerkendelse af guatemalansk tegnsprog, forbedre døves adgang til uddannelse og udvikle en tegnsprogstolkeuddannelse. Alt sammen så døve kan få bedre vilkår og flere rettigheder, end det var tilfældet dengang, da Francisca voksede op.
Hendes far sagde, at der var ingen skole for døve, og at døve alligevel ikke kunne lære noget, så det ville være spild af tid og penge.
Projektkoordinator Julio Bámaca fortæller: ”Selvom guatemalansk tegnsprog allerede er formelt anerkendt, er den lov begrænset til kun at omfatte retten til tegnsprog i skolerne. Og selv der er loven stadig ikke fuldt implementeret i praksis. Vi vil gerne have ret til tegnsprog i alle områder af vores liv.”
Døve- og blindeskolerne i Guatemala drives af en organisation for døve og blinde, der hedder ”Agtværdige Komite for Blinde og Døve i Guatemala”. Komiteen får økonomiske bidrag fra regeringen, kirken og udenlandske donorer til at drive skolerne. Skolerne bruger officielt metoden ”total kommunikation”, som betyder, at man bruger lydsprog og nogle tegn samtidigt. Skolerne har i alt cirka 1.500 døve elever. Julio fortæller videre: ”Total kommunikation er en forældet undervisningsmetode. I praksis bruges den orale metode mest på skolerne. Vi er glade for, at vi sammen med DDL kan kæmpe for tosproget undervisning i døveskolerne for at sikre en større inklusion af døve i uddannelsessystemet i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention.”
En af døveforeningernes indtægtskilder er at tilbyde tegnsprogsundervisning til døve, forældre og andre interesserede. Problemet er, at komiteen også tilbyder tegnsprogskurser, og der er de gratis. Julio forklarer: ”Hos komiteen er det primært hørende og ikke modersmålstalende, som underviser i tegnsprog, og desværre lærer de forældre og andre mange forkerte tegn, så de og deres døve børn får udfordringer med at kommunikere med døvesamfundet bagefter. Der bliver skabt forskellige varianter af tegnsprog i Guatemala, som skaber fraktioner i døvesamfundet. De fjerner også indtægtsgrundlaget for døveforeningerne. Det er en ulige konkurrence, for vi har ikke adgang til rige donorer og regeringens midler, som de har. Komiteen og forældrene tænker ikke så meget på kvaliteten, og om tegnene er de rigtige.”
Julio fortæller om sit arbejde i Guatemala.
Døveforeningen ADSQ i Quetzaltenango, den næststørste by i Guatemala, driver en privatskole for døve, som forældrene selv betaler for, så deres børn kan gå i skole og få tosproget undervisning. Kommunen giver et lille bidrag, og døveforeningen kæmper med at skaffe penge til skolens drift fra private personer og kirkerne. Edgar Tzun, koordinator hos ADSQ, forklarer: ”Før COVID-19 havde vi 50 døve elever på skolen. Efter pandemien kom kun 18 elever tilbage. Forældrene har ikke længere råd til at betale deres skolepenge. Nogle få af børnene går nu i komiteens skole i stedet for, men mange af dem går slet ikke i skole. Vi har skolepligt i Guatemala, men den lov bliver ikke håndhævet af de ansvarlige myndigheder.”
DDL i Guatemala
For at understøtte samarbejdet og projektets opstart samt implementering bedst muligt har DDL siden den 15. maj 2024 haft en medarbejder fra International Afdeling udstationeret i Guatemala. Kasper Bergmann, som er programchef for International Afdeling, siger: ”Jeg er meget taknemmelig for den mulighed at kunne bo og arbejde i Guatemala i en periode. Det gør en stor forskel at kunne fysisk komme på vores partners kontor og arbejde sammen med frivillige og ansatte. Det skaber en helt anden form for samarbejde, relationer og dynamik sammenlignet med online møder og korte besøg af en til to ugers varighed en eller to gange om året. Guatemala er et fantastisk smukt, gæstfrit og kulturelt rigt land.”
Kasper fortæller videre: ”Jeg kommer på ASORGUA’s kontor to dage om ugen. De andre dage arbejder jeg hjemmefra på vores projekter i de andre lande. Teknologien i dag gør det muligt for mig at også varetage mine andre opgaver, uanset hvor i verden jeg sidder.” Julio supplerer: ”Vi sætter stor pris på, at Kasper er her i Guatemala, så vi kan nemt spørge ham om råd og vejledning. DDL føles ikke så langt væk.”
Det gør en stor forskel at kunne fysisk komme på vores partners kontor og arbejde sammen med frivillige og ansatte.
Kasper tilføjer: ”Jeg glæder mig mest til arbejdet for at få etableret et nationalt døveforbund, som kan repræsentere alle døve i Guatemala. Der er cirka 17 lokale døveforeninger. Nogle er velorganiserede, andre er ikke så stærke. Det er vores mål at få så mange som muligt af de 17 døveforeninger med til den stiftende generalforsamling for at sikre en bred opbakning til døveforbundet fra start. Det har været en lang proces for de fire døveforeninger sammen med en advokat at udvikle et udkast til vedtægter, som skal godkendes af myndighederne og i sidste ende af generalforsamlingen. I Danmark er der stor frihed i, hvordan man udformer foreningers vedtægter, og de skal ikke godkendes af myndighederne. Men her i Guatemala er der flere formelle krav, som skal opfyldes. Processen er også anderledes, så det er lærerigt for DDL at deltage i den.”
Kasper bor til daglig i Guatemala og kommer på ASORGUA’s kontor to dage om ugen. De andre dage arbejder han hjemmefra på DDL’s projekter i de andre lande.
Kasper har boet i Guatemala et år nu og har oplevet den guatemalansk kultur. ”Guatemalansk mad er meget baseret på kylling, ris, bønner, æg og tortillas lavet på majsmel. Man kan spise tortillas til næsten alt! Påsken er en meget vigtig højtid i Guatemala. Landet er katolsk og konservativt, så den katolske kirke spiller en stor rolle i mange guatemalaneres hverdag. Påskelørdag er der processioner i de fleste byer med kæmpe flåder med Jesus og Jomfru Maria akkompagneret med musik og røgelse, mens man går langsomt og svajer fra side til side. Den største procession kan du se i Guatemala City med en Jesusflåde, der er 25 meter lang, vejer tre tons og bæres af 140 mennesker. Det tager op til tre timer at gå hele ruten på et par kilometer, som afsluttes med gudstjeneste i kirkerne. Det er en stor ære at blive udvalgt til at være en bærer, så de tager opgaven meget seriøst og begynder at øve sig i op til en måned før påsken.”
Fakta
Guatemala er et land i Mellemamerika med 17 millioner indbyggere. Det blev uafhængigt fra det spanske styre i 1821. Landet var i borgerkrig i 36 år mellem 1960 og 1996, som kostede over 200.000 mennesker livet. Landet er stadig ved at komme sig over borgerkrigen og har afholdt demokratiske valg siden.
Navnet “Guatemala” kommer fra Nahuatl-ordet Cuauhtēmallān, som betyder “sted for mange træer”, hvilket stadig passer. Naturen i Guatemala er smuk, grøn og frodig med mange bjerge og vulkaner. Guatemala er kendt for sin rige kulturelle arv, der er en blanding af indfødte Maya-traditioner og spansk indflydelse. Landet fejrer en række farverige festligheder og traditioner året rundt. Guatemala har også en rig Mayakultur. Guatemala lå i hjertet af Mayacivilisationen, som havde sin storhedstid mellem det fjerde og det ellevte århundrede. Det kollapsede helt efter spaniernes ankomst i 1523. Mayaerne levede i et område, som i dag udgøres af sydøstlige Mexico, Guatemala, Belize samt dele af Honduras og El Salvador. I det område kan man i dag se mange ruiner af templer og storslåede byer fra Mayacivilisationen, som desværre ikke længere eksisterer. Guatemalanerne er stolte over deres kulturarv, som kommer til udtryk gennem deres kunst og farverige tekstiler.