Tekst og foto af Vickie Mølgaard-Madsen

Ahmad Alboulad flygtede fra krigen i Syrien og kom til Danmark i 2017. Han er glad for at bo i Danmark, men han synes, det er svært at etablere et netværk med danske døve.

Ahmad Alboulad er 49 år og døv. Han bor på Amager i København. Han har haft arbejde forskellige steder og har i øjeblikket en praktikplads i Føtex og håber på at blive fastansat. Han er også i gang med at lære både dansk og dansk tegnsprog på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Han er i det hele taget meget aktiv. Men alligevel føler han sig ofte ensom:

”Jeg synes, det er rigtig svært at få kontakt med danske døve. Kulturen i Danmark er meget anderledes end i Syrien, og tegnsproget er selvfølgelig også anderledes,” forklarer Ahmad.

Ahmed kom til Danmark fra Aleppo i Syrien tilbage i 2017. På grund af krigen måtte han flygte og kom derfor til Danmark.

Han fik relativt hurtigt kontakt med Danske Døves Landsforbund (DDL) og blev en del af det nu afsluttede projekt med fokus på netværk for minoritetsetniske døve. Deltagerne mødes stadig, men på eget frivilligt initiativ. Ahmad savner, at møderne er mere formelt organiserede:

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at DDL og/eller døveforeningerne laver nogle flere aktiviteter. I København ved jeg, at ældre døve mødes fast hver uge. Men jeg er 49 år. For at være en del af aktiviteterne for ældre døve skal man være over 55 år. Jeg vil jo i virkeligheden også gerne mødes med andre døve, som har samme alder som jeg selv. Men hvor er de?”

– Ahmad Alboulad

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at DDL og/eller døveforeningerne laver nogle flere aktiviteter. I København ved jeg, at ældre døve mødes fast hver uge. Men jeg er 49 år. For at være en del af aktiviteterne for ældre døve skal man være over 55 år. Jeg vil jo i virkeligheden også gerne mødes med andre døve, som har samme alder som jeg selv. Men hvor er de?” spørger Ahmad.

I Aleppo var Ahmed en del af et stort og aktivt døvemiljø, hvor flere hundrede døve mødtes hver uge efter arbejdstiden i den lokale døveforening. Mændene mødtes torsdage, og kvinderne mødtes sammen om mandagen. I foreningen var der masser af samtaler på

tegnsprog med andre døve, imens man drak kaffe, te og røg vandpibe. Den mulighed er der ikke i Danmark. Nu sidder Ahmad i stedet for ofte alene hjemme om aftenen.

”En gang imellem ringer jeg til nogle af mine døve venner, som bor i udlandet. Men det er ikke det samme som at mødes fysisk. Jeg vil gerne mødes med nogen og spille kort, lære mere om Danmark og dansk kultur. Men jeg ved ikke, hvem jeg skal tale med. Døvesamfundet er meget lukket,” synes jeg.

Ahmad har kontakt med få andre døve i Danmark, men de er alle sammen fra andre lande som Syrien, Afghanistan og Somalia.

Vidste du?….
at de seneste tal fra CFD (2014) viser, at der på landsplan er 287 registrerede døve, hørehæmmede og CI-brugere af anden etnisk herkomst end dansk, hvoraf de fleste bor i Region Hovedstaden. Ud af de 287 etniske døve er 166 mellem 18 til 36 år, og 93 er mellem 40 til 64 år. Det formodes, at tallene er højere i dag på baggrund af de seneste års flygtningestrømme.

”Jeg vil rigtig gerne have et større netværk med andre døve i Danmark. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg bliver glad af at være sammen med døve. Det betyder også meget for min følelse af at høre til og være en del af det danske samfund,” forklarer han.

Ahmad vil ikke tilbage til Syrien – heller ikke hvis krigen en dag stopper. ”Nej, det er nok nu. Jeg oplevede også voldsomme optøjer og konflikter i Syrien som barn. Jeg vil ikke tilbage. Nu har jeg fokus på at skabe et liv her i Danmark. Jeg mangler bare et større netværk. Det er min store drøm, at flere døve kan mødes sammen på tværs af kulturer og sprog; danske døve sammen med os døve, som kommer fra andre lande. Det, håber jeg meget på vil ske i fremtiden,” afslutter Ahmad.

Netværk og medborgerskab for etniske døve

Tilbage i 2016 startede DDL projektet ”Netværk og medborgerskab for etniske døve”. Projektet satte fokus på at styrke minoritetsetniske døves netværk og deres sociale og kulturelle integration i døvesamfundet og det øvrige samfund.

Projektet forløb i tre år og viste blandt andet, at mange minoritetsetniske døve har begrænset kendskab til egne rettigheder, tilbud til døve og manglende kendskab til det danske samfund. De havde også udfordringer med at tale dansk tegnsprog, kommunikere med andre døve og blive en del af døvesamfundet i Danmark.

Ved projektets afslutning i 2019 fortsatte projektet som en frivillig dreven netværksgruppe under DDL’s andre projekter.

Nyt projekt – ny viden

I december 2021 blev regeringen sammen aftalepartierne i finansloven for 2022 enige om at give støtte til, at DDL kan drive en række sociale projekter til gavn for døve i Danmark, der taler tegnsprog, for perioden 2022 til 2024. Blandt projekterne vil DDL række ud til minoritetsetniske døve, som er en isoleret gruppe i forhold til andre døve på grund af flere kulturelle, sproglige og sociale barrierer.

Indsatsen for minoritetsetniske døve er forholdsvis ny, og der koordineres tværfagligt i forhold til retten til tegnsprog, som på sigt skal sikre minoritetsetniske døve en tættere og stærkere tilknytning til inkluderende tegnsprogsfællesskaber i Danmark.

Artiklen er oprindeligt udgivet i Døvebladet 04 fra december 2022. Ønsker du at modtage Døvebladet fysisk? Bliv medlem her.