Modersmålsdagen om dansk tegnsprog

Torsdag d. 21. februar kl. 17 danner festsalen i Døveforeningen af 1866 ramme om Modersmålsdagen, arrangeret at Modersmål-Selskabet.
Denne dag har selskabet inviteret formanden for Dansk Tegnsprogsråd, professor Elisabeth Engberg-Pedersen til at holde foredrag om tegnsprog med udgangspunkt i sin forskning i epistemisk modalitet.
Der er gratis entré til dette arrangement og Modersmål-Selskabet er vært med et glas vin og lidt snacks til arrangementet.
Bonus info:
Modersmål-Selskabet arbejder for at bevare og udvikle det danske sprog med respekt for dialekterne. I Modersmål-Selskabet benytter vi modersmålsdagen til at høre foredrag eller debattere modersmålets betydning overordnet (2017) eller inden for politik (2016), sprogforskning generelt (2014), historisk (2015) eller i den digitale verden (2010). Retskrivning og Retskrivningsordbogen har været på programmet flere gange (2011 og 2013). Vi har også hørt om sprog og etik i sundhedsvæsenet (2012).