DDL inviterer til workshop "Barnet først"

Tid
30. maj 2017 17:00 - 19:00

DDL inviterer til workshop; "Barnet først". Workshoppen er for alle døve og hørende forældre til døvfødte og hørehæmmede børn. Workshoppen foregår den 30. maj kl.17-19 i København og den 6. juni kl.17-19 i Fredericia.

DDL inviterer til workshop; "Barnet først". Workshoppen er for alle døve og hørende forældre til døvfødte og hørehæmmede børn. Workshoppen foregår den 30. maj kl.17-19 i København og den 6. juni kl.17-19 i Fredericia.

Døvfødte børn og børn af døve forældre har ret til tegnsprog. Det er DDL’s holdning, men desværre bliver mulighederne for at lære tegnsprog i stærke faglige miljøer færre og færre. DDL arbejder politisk for, at det skal være forældrene, der vælger om deres barn skal lære tegnsprog, og vi vil gerne præsentere politikerne for konkrete og realistiske forslag til, hvordan det kan lade sig gøre. Derfor har vi brug for at vide, hvilke tilbud og muligheder I som forældre ønsker, der skal være til jeres børn.

Debat om tegnsprogstilbud

Vi vil bl.a. gerne høre jeres tanker om inklusion i folkeskolen, jeres forslag til forbedring af dag- og skoletilbud, men især vil vi gerne debattere nye ideer til, hvordan vi skaber tegnsprogstilbud til vores børn. Workshoppen er vigtig for DDL’s fremtidige politik på børneområdet, og vi vil tilrettelægge workshoppen med vægt på at fremme kreativitet og konstruktiv dialog, så vi i fællesskab kan inspirere hinanden.

Workshoppens fokus

Workshoppen vil fokusere på spørgsmål som f.eks:

  • Hvad mener vi, når vi siger at børn har ret til tegnsprog?
  • Hvad er et godt tegnsprogsmiljø?
  • Hvilket skoletilbud ønsker vi? En privatskole med sprogprofil? Flersproglige skoler? Specialskoler? Folkeskoler? Tvillingeskoler? – og er vi villige til at flytte efter det?
  • Tilbud om og på tegnsprog som fritidstilbud?
  • Eller er det noget helt andet vi skal have gang i?

Til mødet vil der være tegnsprogstolk og stemmetolk.

Spørgsmål

Tilmelding til DDL's konsulent Jenny Nilsson på jn@deaf.dk




Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site