Ældrevejledning

  • Introduktion
  • Ældrevejlederens funktion
  • Find din ældrevejleder
  • Projektansvarlig

Ældrevejledning

Ældrevejledning

Introduktion

Alle tegnsprogstalende døve og hørehæmmede over 65 år kan få en ældrevejleder. Ældre døve i Region Sjælland tilbydes vejledning af CFD's ældrevejleder, mens ældre døve på Fyn og i Jylland tilbydes vejledning af DDL's ældrevejleder. Ordningen er permanent i Storkøbenhavn og i Aalborg Kommune.

Ældrevejlederen kontakter dig, når du er fyldt 65 år, og henvender sig derefter en gang om året for at høre om dine behov. Når du bruger ordningen, kan I aftale næste besøg fra gang til gang – men du er altid velkommen til at henvende dig til ældrevejlederen, når du har brug for hjælp.

Ældrevejledning

Ældrevejlederens funktion

Mange kommuner opdager først deres døve, ældre borgere, når disse får tilbudt det obligatoriske visitationsbesøg som 80-årige. Ældre borgere er heller ikke altid gode til at gøre opmærksomme på sig selv, og det er her, ældrevejledningen kommer ind i billedet.

Rettigheder og muligheder

Projektets tegnsprogstalende ældrevejleder er med til at sikre, at ældre døve borgere bliver oplyst om deres rettigheder og muligheder, bl.a. i forhold til social og praktisk støtte. Det kan dreje sig om ansøgning om besøgsven eller om transport til pensionistklub, om hjælpemidler og meget andet.

Bisidder

Ældrevejlederen hjælper også med praktiske ting som at læse breve op på tegnsprog og være bisidder i forskellige sammenhænge som lægebesøg og hospitalsundersøgelser. Her er ældrevejlederen med for at sikre, at kommunikationen bliver fulgt op efter møderne, og at den ældre forstår, hvad det handler om. Ældrevejlederen kan også være med ved krisesamtaler, fx hvis den ældre er alvorligt syg eller overvejer at flytte i ældre- eller plejebolig. Ældre døve er ofte meget usikre på, om de har forstået det hele, når det drejer sig om personlige problemer, og ofte forstår den ældre slet ikke tegnsprogstolken. Ældrevejlederen som bisidder kan skabe tryghed for den ældre i vanskelige situationer.

Ældrevejledning

Find din ældrevejleder

Ældrevejlederne dækker hver især deres landsdel. Den ene af disse er ansat under Danske Døves Landsforbund, mens den anden er ansat hos CFD. I Aalborg Kommune har man ansat sin egen ældrevejleder.

Fyn og Jylland

Josephine Anker
Brohusgade 17, 4.sal
2200 København N
M: ja@deaf.dk
SMS: 29 29 39 74

Region Øst

Anne Margrethe Philipsen
Carl Jacobsensvej 33 st.
2500 Valby
M: amp@cfd.dk
SMS: 20 26 45 86
F: 44 39 13 69
Tekst.tlf.: 39 27 67 32
T: 44 39 13 50

Aalborg Kommune

Pia Caroline Flindt
Døves Kulturcenter
Grønlands Torv 18,1
9210 Aalborg SØ
T: 99 31 50 71
SMS: 25 20 03 33
F: 99 31 50 96
M: pcf-aeh@aalborg.dk

Pia træffes på sit kontor mandag og fredag kl. 8.00-10.00, i pensionistklubben onsdag kl. 13.30-16.00 samt efter aftale.

Projektansvarlig

Katrine J. Eskelund

M: kj@ddl.dk
T: 29 29 52 96
S: ddl.katrine.johannsen.eskelund

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site