Ventetiden på høreapparater skal ned

#Politik #Tilgængelighed #Børn og unge #Arbejdsmarked #Tegnsprog

22. oktober 2018

I går fremlagde sundhedsministeren et nyt udspil på høreområdet. Udspillet indeholder forskellige initiativer ift. området med høreapparater.

I dag er der store problemer med at få høreapparat. Nogle steder i Danmark er der ventetid på op til 115 uger. Det er et stort problem.

I regeringens udspil vil de gerne afsætte 115 millioner kroner til at løfte området med høreapparater. Regeringens udspil indeholder forskellige indsatser. Fx skal der være nem adgang for borgeren gennem høreapparatssystemet. For det andet skal kvaliteten på behandlingen løftes.

Høreforeningen udsendte i går en pressemeddelelse, hvori de skriver, at de er glade for at der nu endelig kommer politisk fokus på området. Høreforeningen har kun ét kritikpunkt; udspillet indeholder ingen konkrete løsningsforslag til, hvordan ventetiden skal reduceres.

Udspillet hænger sammen med finanslovsforhandlingerne, som er i gang nu.

Vi i DDL bakker op om Høreforeningens holdninger og arbejde på området.

Pressemeddelelse: Regeringen vil skrue op for indsatsen på høreområdet
Pressemeddelelse: Nyt udspil på høreområdet: ikke godt nok

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site