Tillykke til Lene Ravn!

Tillykke til Lene Ravn!

Lene Ravn fylder 80 år. Foto: Døveforeningen af 1866.

9. januar 2018

DDL’s æresmedlem Lene Ravn fylder 80 år.

Den 9. januar fylder Lene Ravn 80 år. I over halvdelen af sit liv har Lene været aktiv i forenings- og organisationsarbejde med alt fra kultur til døvepolitik. I årene 1972 – 1981 og 1983 - 1993 var Lene formand for Døveforeningen af 1866 og i 16 år, var hun aktiv i DDL’s Hovedbestyrelse. Lene har også være formand for Døves Nordiske Råd.

Lene er gået på pension for flere år siden, men det betyder dog ikke, at hun er stoppet med at være aktiv. Tværtimod. Vi ser ofte Lene i fuld vigør i Brohusgade, hvor hun arbejder med 1866’s museum.

DDL ønsker Lene rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen, og vi vil endnu engang sige mange tak for det store arbejde gennem årene.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site