Sprogbevidsthed er vigtigere end anerkendelse

#DDLinterviewer #Tegnsprog #Politik #Tilgængelighed #Kultur

Sprogbevidsthed er vigtigere end anerkendelse

Professor John Bosco Conama gæstede DDL i denne uge. Foto: Danske Døves Landsforbund

2. marts 2018

I onsdags gæstede professor John Bosco Conama Danske Døves Landsforbund og Døveforeningen af 1866. John er selv døv og tidligere formand for det irske døveforbund. Irsk tegnsprog er netop blevet anerkendt, og John fortalte lidt om de spørgsmål, der har rejst sig i kølvandet herpå.

Sidste år, i 2017, blev irsk tegnsprog anerkendt som sprog i Irland. Tillykke med det. Hvor længe har den proces varet?

- Uha, det har været et meget stort og langt arbejdet. Det er svært at sige hvornår det præcis startede. Tilbage i 1980’erne startede man med at se på det, men det målrettede arbejde startede i 2011. I processen har vi kigget mod andre lande for at se hvordan de har gjort. Og sidste år blev det så endelig anerkendt.

Hvorfor har det været vigtigt at få tegnsproget anerkendt?

- Det har været vigtigt for at vise, at tegnsprog er et sprog på lige niveau med både engelsk og irsk, som er de officielle sprog i Irland, siger John. Der er også kommet rigtig mange positive tiltag i kølvandet på anerkendelsen. Men…

Men?

- Der er store farer forbundet med anerkendelsen af minoritetssprog. Der er en tendens til at alle jubler og siger ’hurra’ for NU er vores sprog anerkendt! Men helt så nemt er det ikke.

Kan du uddybe det?

- I det daglige foregår der utrolig meget undertrykkelse af minoritetssprog. Det fænomen ses også i den hørende verden. Engelsk trumfer ofte andre sprog fordi flertallet taler engelsk. Et konkret eksempel fra den irske døveverden er tegnet for ’september’. Tidligere fandtes der adskillige tegn for september. Nogle af tegnene var svære at aflæse for fx tegnsprogstolke, så døve lavede tegnet om og gjorde det mere simpelt, fortæller John og demonstrerer hvordan man i dag siger ’september’.

Hvad skal der til for at ændre dette?

- Sprogbevidsthed! Bevidstheden om sprog er langt vigtigere end selve det at et sprog er anerkendt. Og derfor forholder jeg mig kritisk til anerkendelsen af tegnsprog. Der er stadig lang vej til at irsk tegnsprog bliver ligestillet med engelsk og irsk. I det daglige er der utrolig lidt bevidsthed om sprog – særligt minoritetssprog.

Men kan vi overhovedet behandle alle sprog ens?

- JA! Men det kræver mange ændringer. I dag er der stor forskel på fx tilskud. Ofte er det sådan at de store sprog får store tilskud, imens de små sprog får små tilskud. De store sprog klarer sig ofte fint imens minoritetssprogene skal kæmpe en kamp – netop fordi de er minoriteter. Det er da ikke at behandle sprog ens? Og når du besøger en hjemmeside, så er der ofte et lille flag i toppen hvor du kan vælge mellem fx dansk og engelsk. Men hvor er flaget der gør det muligt at få en tegnsprogsudgave? Hvis tegnsprog skal ligestilles, så bør der også være tilgængelighed på tegnsprog. Jo, der er mange ting der skal ændres, siger John.

Trods den kritiske vinkel, så nævnte du også at der er sket mange positive tiltag?

- Ja, det er ikke alt sammen skidt, siger John med et stort smil. Efter anerkendelsen er man fx begyndt at udbyde kurser i irsk tegnsprog rundt omkring. Og der meldes om fuldt hus hele linjen over. Det er meget positivt at der er så stor interesse for irsk tegnsprog. Den positive interesse er også vigtig for sprogbevidstheden, som jeg fortalte om før. Også på TV er der kommet fokus på irsk tegnsprog. Der er fx døve deltagere i den irske version af ’X-factor’ og også deltagere til et datingprogram i stil med ’Gift ved første på blik’. Der er mange, som hepper på de døve deltagere og det er med til at gøre irsk tegnsprog populært. Der er mange, som får lyst til at lære tegnsprog efter at have set programmerne.

Hvad skal der så ske nu?

- I kølvandet på anerkendelsen er der lavet forskellige tiltag, der skal sikre at irsk tegnsprog bliver ligestillet også i praksis. I 2020 er der eksempelvis evaluering. Døveforbundet og forskellige handicaporganisationer skal indsamle ’beviser’ som skal bruges til at udarbejde en rapport der skal indgå i evalueringen. Det er en spændende proces vi er i gang med nu, og jeg glæder mig til at følge udviklingen de næste år, afslutter John.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site