Problemer med TDC Webtekst

#Tilgængelighed

23. august 2017

Der har den seneste tid været tekniske problemer med TDC Webtekst. En løsning er undervejs.

Tekstversion:

"I den seneste tid har man på de sociale medier kunnet læse flere og flere historier om døve som har haft problemer med TDC Webtekst, det der tidligere hed FC.

Mange har været forhindret i at anvende TDC Webtekst grundet tekniske problemer med blandt andet JAVA. DDL har derfor kontaktet TDC Webtekst og fået kontakt til deres handicapservice og teknisk support. Vi har gjort dem opmærksomme på, at flere døve har oplevet problemer. Teknisk support er klar over problemer. De arbejder på at løse problemet, men der findes ikke en løsning som hjælper alle på én gang. Løsningen finder man nemlig ved at opdatere et bestemt program på hver enkelt computer hos brugerne af Webtekst.

Vi har derfor fået lov at videregive en mailadresse til teknisk support, så du kan kontakte dem direkte hvis du oplever problemer. På den måde kan i sammen løse det problem du sidder med.
Derudover har vi været i dialog med dem i forhold til at de for fremtiden skal videreudvikle programmerne så det hele tiden bliver bedre med TDC Webtekst.

Den mailadresse du kan anvende hvis du oplever problemer med TDC Webtekst er miad@tdc.dk.

Vi håber at problemerne løser sig hen ad vejen så TDC Webtekst igen bliver tilgængelig og bedre fremover."

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site