Nu skal det gælde kunst

#DDLinterviewer

Nu skal det gælde kunst

Bruno Madsen har i sin tid været med til at indkøbe kunst til CFD. Fremover får kunsten en større rolle i Brunos privatliv. Foto: Danske Døves Landsforbund

3. oktober 2017

Bruno Madsen er ved at rydde op på sit kontor. Ikke bare efter arbejdsdagen, men snarere mange arbejdsdage: efter 17 år som chef hos CFD går han på pension ved udgangen af måneden. DDL har mødt Bruno Madsen til en snak om hans 37 år i døveverdenen; hvad har været det største, sjoveste og sværeste? Og hvad venter der så nu?

Hvad har været den største oplevelse for dig gennem de 37 år?

- Det har helt klart været at komme ind i døveverdenen. Det er jo en helt anden kultur og et andet sprog. Der er nogle andre spilleregler. Det er en lille verden med et stærkt fællesskab, hvor folk kender hinanden på kryds og tværs. Det har været – og er – en stor oplevelse for mig, fortæller Bruno.

Hvad har været den sjoveste oplevelse?

Bruno tænker lidt og spørger så: - Kun én? En sjov episode var for mange år siden, hvor jeg som døvekonsulent var i Finland sammen med andre nordiske døvekonsulenter. Fra Danmark var Steffen Plum (søn af Ole Munk Plum, red.) som var rasende god til tegnsprog. Vi skulle blandt andet besøge et ældrehjem i Finland. Steffen talte med alle beboerne, fortalte historier og der blev smilt og grinet. Det var fantastisk at opleve, at kommunikationen fungerede så fint på tværs af både lande og alder, smiler Bruno.

Hvad har været det sværeste gennem årerne?

- Min tid som døvekonsulent var den sværeste. Uden tvivl. Som døvekonsulent kommer man tæt på borgerne på en anden måde end som almindelig socialrådgiver. Man får en anden relation og man kan få personlige ting ind på livet som fx sorg og dødsfald. Det synes jeg har været noget af det sværeste. Min tid som døvekonsulent var fantastisk – men også svær.

Nu har du været chef for CFD i 17 år. Har du opnået det du gerne ville?

- Ja, det synes jeg. Jeg synes, at jeg kan gå på pension med god samvittighed. CFD er en organisation i gear – vi er i topform. Jeg er stolt af at CFD efter så mange år fortsat spiller en vigtig rolle i døveverdenen. Samtidig føler jeg også, at det er tid til at give plads til nye kræfter til at tage de næste skridt.

Hvad du vil gerne huskes for?
Bruno ser eftertænksom ud og siger så: - Jeg håber, at jeg vil blive husket for at have været respektfuld overfor døve. Også når jeg har været kritisk. Er man aldrig kritisk, så er det tomt. Men man skal huske respekten. Og det håber jeg at blive husket for at have været.

Hvad skal du lave nu du går på pension?

- Jeg har et gammelt hus fra 1928 og et sommerhus ved Løkken. Der er altid meget at lave med sådan nogle huse, griner Bruno. - Men jeg har også en stor interesse for kunst, og jeg vil gerne lære mere og blive klogere – have en mening. Så nu bliver der forhåbentlig tid til mere læring og en masse besøg på museer og gallerier. Jeg drømmer også om at rejse til både San Fransisco og Hawaii! I det hele taget håber jeg på, at kunne være lidt mere spontan fremover.

Nu går du på pension – er det også et farvel til døveverden?

- Nej, det er det bestemt ikke. Men i og med at jeg ikke har nogen personlig relation til døveverden, så bliver det fremover som gæst. Og så vil jeg selvfølgelig fortsætte med at følge med via sociale medier og forhåbentlig også Døvefilm! Så nej, det er ikke farvel, afslutter Bruno med et smil.

Hos Danske Døves Landsforbund takker vi for mange års godt samarbejde med Bruno og CFD, og ønsker Bruno alt godt fremover.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site